Hvad gør Danmark for at forsvare menneskerettighederne og Black Lives?
Vi kritiserer vores egen racisme, koloniale fortid og involvering i slavehandlen. Det er en rigtig vigtig begyndelse. Men det er netop kun en begyndelse. Vi er nødt til at gå et par spadestik dybere og ikke nøjes med blot at modsætte os racismen i ord og udpege bygninger og statuer i Danmark, der knytter sig til slaveriet. Vi skal dybere, ud over vores grænser, og tage det næste og afgørende skridt.
Vi må efterleve vores smukke ord, forblive tro mod menneskerettighederne og handle til gavn for dem, det virkelig er gået ud over, og som den dag i dag lever med konsekvenserne af vores ugerninger – nemlig vestinderne og deres slavegjorte forfædre.
”Hykleri” er ord uden handling. Det er uværdigt. Har vi ikke i årevis givet Ghana bistandshjælp (også en tidligere besiddelse) og støttet det danske mindretal syd for grænsen? Nu må det være Vestindiens tur, hvor mange lever med stor fattigdom, dårlig sundhed og uddannelse.
Vi kan ikke længere ignorere vores forpligtelser, hvad vi desværre har været dygtige til lige siden vi solgte øerne til USA for lidt over hundrede år siden, i 1917. USA har sidenhen udmærket sig ved at underudvikle øerne, bygge hoteller og skabe et paradis for turister, et typisk ”amerikansk paradis” midt i stor fattigdom, som er realiteten for mange mennesker på disse smukke øer.
Fattige med underfinansieret sundhedssystem
Adgang til sundhed, uddannelse, og demokrati er menneskerettigheder, men på alle disse områder står det helt galt til i Vestindien på grund af USA’s bevidste (imperialistiske-racistiske) underfinansiering af sine territorier, heriblandt det tidligere Dansk Vestindien.
Selv om øerne har relativt lave coronasmitte-og dødstal – under 1 procent af en befolkning på 107.000, mere eller mindre svarende til trykket i Danmark – kan konsekvenserne af at være afhængige af et stærkt underfinansieret sundhedssystem derimod tydeligt mærkes.
Ofte er lægeydelser ekstremt kostbare, og mange er fattige og har ikke råd til en sundhedsforsikring, hvorfor de er tvunget til ikke at søge lægehjælp indtil det øjeblik, hvor det bliver uundgåeligt, men ofte kan være for sent. Det er vestindernes barske realitet.
Det er derfor på tide, at vi sætter handling bag vores smukke ord om menneskerettigheder og støtter den største NGO på øerne, St. Croix Foundation for Community Development, som netop fokuserer på disse forsømte områder. Det vil sende det helt rigtige signal og vise, vi ikke er hyklere og faktisk har forstået budskabet, at Black Lives Matter. Vestinderne er jo overvejende sorte mennesker, afro-caribiere.
Bernhard Bierlich er Program Direktør. Han har en Phd fra Cambridge University i global sundhed og antropologi med speciale i både Ghana og Vestindien. Han leder et stort projekt om USAs ulige behandling af sine territorier og minoriteter inden for sundhed for den vestindiske NGO St. Croix Foundation for Community Development.
Frederiksted på St. Croix. Øen er flere steder præget af den fattigdom, der går igen i det tidligere Dansk Vestindien.
Foto: Ane Nordentoft (arkivfoto)
