Ministerpension til Lykketoft mens han arbejder i FN

mogens_lykketoft_-_fotograf_steen_brogaard_600x355
Præsidenten for FN's generalforsamling Mogens Lykketoft, tidligere dansk udenrigsminister og formand for Folketinget, vil indføre større åbenhed om valg af ny generalsekretær for FN.
Foto: Steen Brogaard
Laurits Holdt

Når Mogens Lykketoft (S), der er tidligere formand for Folketinget og tidligere minister – bl.a. udenrigsminister og finansminister, sætter sig i formandsstolen for FN’s 70. generalforsamling vil han få en årsløn på omkring 1,4 millioner kroner. Det svarer til en dansk statsministerløn og til den løn ham fik som folketingsformand, skriver Ekstra Bladet

Samtidig vil han modtage ministerpension, der ifølge avisen er på 23.000 kroner om måneden.

Oplysningerne kommer efter politieres såkaldte eftervederlag – altså beløb, der udbetales efter at politikeren har forladt en toppost – har været i fokus. Ikke mindst nuværende forsvarsminister Carl Holsts (V) eftervederlag fra han tid som formand for Region Syddanmark har trukket mange overskrifter.

Kritik fra Enhedslisten

Fra Enhedslisten er der kritik af udbetalingen til Mogens Lykketoft:

”Jeg har svært ved at forstå det. Og jo flere eksempler, der kommer frem, desto mærkligere bliver det, at man kan få ministerpension, når man ikke er gået på pension. Jeg ved ikke, hvad det ligner,” siger Pernille Skipper, der er medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Dansk Folkepartis Søren Espersen er mere afdæmpet. Han siger til Ekstra Bladet, at der rent juridisk ikke er noget at komme efter og at det moralske aspekt må være noget, som den enkelte afgører med sig selv. Han mener dog, at reglerne skal ændres, så man ikke kan få ministerpension, når man stadig er politiker.

Ét år som formand for generalforsamlingen

FN holder ikke generalforsamlinger som man gør det i en dansk forening. En FN-generalforsamling varer ét år og afløses af den næste. Der er altså hele tiden generalforsamling og den 70. af slagsen indledes 15. september, hvor Mogens Lykketoft formelt begynder sit formandsarbejde.

Han stopper igen i september 2016 og vender så hjem til Folketinget, hvor han skal være menigt medlem. Til den tid er han også berettiget til et eftervederlag for sin tid som formand for Folketinget. Men det har han takket nej til, skriver han til Ekstra Bladet.