NGOer: Mindre kødforbrug i rige lande kan redde skov i u-lande

Forfatter billede

Skoves betydning får stigende opmærksomhed i internationale klimaforhandlinger, men det er vigtigt at se på de reelle årsager til, at skov fældes i u-lande – heriblandt rige landes forbrug.

Det globale kædeansvar skal med, når der forhandles om CO2-udledninger som følge af tab af skov, skriver Verdens Skove i en pressemeddelelse fredag.

Tab af skov og ændringer i arealanvendelse spiller en stor rolle i klimaforandringerne og står for cirka en fjerdedel af udledningen af drivhusgasser.

Emnet har indtil for nyligt været overset i klimaforhandlingerne, men er nu ved at få stigende opmærksomhed.

I forskellige forhandlingsspor arbejdes der nu nemlig på en fælles aftale om, hvordan netop skov- og arealanvendelse kan bruges aktivt til at bremse klimaforandringerne.

Men der er potentielt alvorlige faldgruber i strategien, hedder det nu fra over 50 NGO’er, der i en fælles erklæring både hilser udviklingen velkommen – og samtidigt maner til omtanke.

Talsperson Rebecca Ettlinger fra miljøorganisationen Verdens Skove forklarer:

”Det er en positiv udvikling, at skov og forskellige anvendelser af land kommer mere på dagsordenen. Men det er utroligt vigtigt, at det sker på en forsvarlig og gennemtænkt måde”, siger hun, og fortsætter:

“Vi skal for det første sørge for at beskytte sårbare folks fødevaresikkerhed og landrettigheder i processen. Og for det andet skal vi forhindre, at man bruger mindskede udledninger fra landområder som grund til at sænke ambitionerne for at få udfaset fossile brændstoffer.”

Lande skal måle på andet end CO2

Ifølge Rebecca Ettlinger foreslår NGO’erne i praksis, at hvert land bør måles på sin indsats for at forbedre forvaltningen af skov og landrettigheder.

Forslaget går også på at hvert land skal rapportere på de underliggende årsager til skovfældning.

Samtidig mener NGO’erne, at særligt de rige lande aktivt skal reducere deres kødforbrug og brug af kunstgødning – to afgørende faktorer i den del af klimabelastningen, der kommer fra landbrug.

Hun understreger at der er tale om et stort fremskridt, hvis disse målsætninger bliver en del af klimaforhandlingerne:

”Det virker oplagt for ikke at sige trivielt, men det ville være revolutionerende i forhold til den nuværende tilgang under klimaforhandlingerne. Her er der adskilte forhandlingsspor for henholdsvis skov og landbrug i henholdsvis rige og fattige lande”, fastslår Rebecca Ettlinger.

“Der måles kun på kulstof, men det er ikke nødvendigvis den bedste måde at måle en indsats i skov- og landsektoren på. Det internationale økonomiske pres mod skovene behandles slet ikke. Det er et stort problem,” tilføjer hun.

Ansvarskæden er global

Rebecca Ettlinger peger på Argentina som et godt eksempel på, at den nuværende tilgang i klimaforhandlingerne ikke er hensigtsmæssig.

”Argentina holdes i den nuværende model ansvarlig for udledningerne, når sojamarkerne breder sig i landet. Men det er de danske landmænd, der fodrer sojaen til deres svin, og engelske forbrugere der spiser baconen. Det er ikke nemt at placere ansvaret i den kæde, men vi er nødt til at gå i gang med at forholde os til det.”

Forhandlingerne om en fælles klimaaftale for arealanvendelse og skov forventes at fortsætte frem til 2015, hvor klimatopmødet COP 21 vil blive afholdt i Paris.

Se dokumentet her: http://www.fern.org/publications/ngo-statements/comprehensive-land-use-planning-rights-based-approach