Ny rapport: Skovrettigheder til lokale samfund bedst for skovbevarelse

Forfatter billede

Af Thomas Jazrawi

Et nyt studie viser, at skov, der ejes kollektivt af lokale grupper bevares langt bedre end anden skov. Derfor bør man satse på lokale rettigheder til skoven, som middel mod den globale opvarmning, konkluderer to miljøorganisationer.

Den bedste måde at bevare skov på er at lade de lokale samfund, der bor i dem, få ejerskab over dem, lyder det i en rapport.

“Ingen har større interesse I skovenes tilstand end de samfund, der er afhængige af dem for deres levevis og kultur”, siger Andy White fra Rights and Resources Initiative.

De har sammen med en anden miljøorganisation, World Resources Institute, udarbejdet rapporten, der dokumenterer, at afskovningen er langt mindre i skove ejet af lokale fællesskaber.

I den mexicanske delstat Yucatán er afskovningen hele 350 gange lavere i skove ejet af lokale samfund end anden skov. I Guatamalas Petén-distrikt er den 20 gange lavere, mens skove bliver fældet i et niveau, der ligger 11 gange lavere i Brasiliens Amazon.

Undersøgelsen er lavet ved hjælp af analyse af nogle særlige kort, som er blevet tilgængelige til at beregne afskovning, og den er foretaget i 14 udvalgte lande med en høj grad af afskovning, heriblandt Brasilien, Colombia og Indonesien.

Rapporten dokumenterer dermed, at stærke rettigheder til skoven for lokalsamfund er ensbetydende med en klimagevinst.

Undersøgelsen er ikke den første, der kommer frem til den konklusion, men alligevel har mange lokale samfund svært ved at opnå ret til den skov, de lever i. Bevaring af skov er et middel mod CO2-udledninger og den globale opvarmning, og derfor kan lokalt forvaltede skove blive en del af løsningen i de internationale klimaforhandlinger.

Skov bør være en del af klimakampen

15-20 % af de globale udledninger af kulstof skyldes afskovning, fremgår det af et hæfte udarbejdet af IBIS, Miljøorganisationen NOAH, IWGIA, Care, 92-gruppen og Verdens Skove.

Bevaring af skov er – ud over mange andre goder – derfor et vigtigt værktøj i forhold til at bremse de globale temperaturstigninger.

Miljøministeren i Peru, der er vært for næste runde af FNs klimaforhandlinger, har netop understreget dette i en tale i juni. Forfatterne af den nylige rapport anbefaler, at man bruger forvaltning af skovene som middel til at løse klimaudfordringer.

”Denne gyldne mulighed for at mildne klimaforandringer stirrer os direkte i ansigtet. Med mindst 37 millioner ton kulstof sikkert lagret i kollektivt ejede skove rundt omkring i verden, vil det være godt for både klima og mennesker at styrke kollektive rettigheder”, påpeger Dr. Andrew Steer, præsident for World Resources Institute.

Ifølge rapporten fra de to organisationer er 37.7 milliarder ton kulstof lagret i kollektivt ejede skove rundt om i verden. Det svarer til 29 gange de årlige udledninger fra alle biler i hele verden.

Ingen klimagevinst uden rettigheder

FN har allerede et program for at reducere CO2-udledninger med skovbevarelse som redskab. Det er det såkaldte REDD + (Reducing Emmissions from Deforestation and Forest Degredation).

Denne mekanisme fastsætter en pris på skov for dens evne til at lagre kulstof, og der er dermed penge i at lade skoven stå uberørt i stedet for at fælde den.

Mange miljøorganisationer har imidlertid kritiseret ordningen, fordi det kan skabe problemer for de folk, der lever i skovene, når træernes evne til at lagre kulstof pludseligt bliver mange penge værd. Der findes sågar eksempler på, a skovafhængige folk er blevet tvangsforflyttet i forbindelse med REDD+-projekter.

Læs Lærke Marie Lund Petersen fra IBIS kommentere det her:

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-06-14/vi-m-ikke-straffe-skovens-folk-i-kampen-klimaet

Andre miljøorganisationer har ligefrem advaret om, at mekanismen kan føre til en ny bølge af jordtyveri pga. den manglende juridiske beskyttelse af lokalbefolkninger.

Læs notitsen ”Studie: Ny bølge af jordtyveri for træers kulstof?”:

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-03-14/studie-ny-b-lge-af-jordtyveri-tr-ers-kulstof

Den nye rapport viser ifølge forfatterne, at rettigheder til skoven på lokalt niveau gør en kæmpe forskel.

”Redd+ blev iværksat, fordi det er velkendt, at afskovning er en væsentlig del af klimaudfordringerne. Hvad der ikke er så alment forstået er, hvor effektivt skovbefolkninger er til at beskytte deres skove mod afskovning og øge skovenes sundhedstilstand. Det er derfor, at REDD+ må følges op med beskyttelse af lokalbefolkninger” siger Tony LaVina, skov- og klimaforhandler for Filipinerne.

”At sikre rettigheder og bekæmpe klimaforandringer er et vigtigt arbejde, der knytter trådende ved at vise, at en styrkelse af skovbefolkningers rettigheder bør være en del af en bredere løsning af klimaproblemerne”, slutter han.

Download rapporten i det nedenstående link.