Estimater i en ny undersøgelse viser, at op til ni ud af ti havfugle flyver rundt med plastikaffald i deres tarme.
Et australsk hold af forskere, der har studerer havfugle og vragrester fandt, at langt flere havfugle end tidligere estimeret (29%) er påvirket af problemet med indtagelse af plastik.
Forskergruppens resultater er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences.
“Det er astronomisk mange,” sagde undersøgelsen medforfatter Denise Hardesty, en ledende forsker ved det australsk-baserede CSIRO institut, “Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation”.
Hun udtalte videre, at problemet med plastik i verdenshavene er voksende, eftersom at der globalt fremstilles mere plastik:
”I de næste 11 år vil vi fremstille lige så meget plastik, som der er produceret siden den industrielle tilvirkning af plastik begyndte i 1950’erne.”
Fuglene forveksler plastikstykkerne med fiskeæg, så ”mens de tror at de får sig et ordentlig måltid mad, spiser de faktisk ren plastik”, udtaler Hardesty.
Albatrosser stærkt udsatte
Nogle albatrosarter, der tilbringer stort set hele livet til havs, synes at være de mest tilbøjelige til at spise plastik.
Og mange af de store havfugle med verdens længste vingefang er i forvejen truede.
Forskerne kombinerede computersimuleringer af skrald og fuglene, samt deres spisevaner, for at undersøge, hvor de værste problemer opstod.
Forskerne fandt, at det største problem ikke var dér, hvor der var mest skrald, såsom det berygtede område i det centrale nordlige stillehav.
Problemet var i sær særligt stort i havområder med mange forskellige fuglearter, især på den sydlige halvkugle nær Australien og New Zealand.
Områder omkring og Nordamerika og Europa er bedre, sagde Hardesty. Dog hat hun opdaget en hel glowstick og hele tre balloner i én enkelt almindelig skråpe (en fugl i ordenen af stormfugle red).
Med al sandsynlighed vil problemet kun blive værre. I 2050 vil 99% af alle havfugle have plastik i dem, forudsiger Hardestys computermodel.
Denne fremskrivning ”synes forbavsende høj, men nok ikke urealistisk,” udtaler videnskabsmand Kiho Kim fra American Unversity.
