Nye ansigter i CISU’s bestyrelse

cisu_bestyrelse_2019
Fra venstre: Nina Ottosen, Sofie Hansen, Sven Christensen, Jackiline Hansen, Runa Bruun, Tobias Simonsen, Katja Thøgersen Staun, Katrine Skamris og Andrew Julius Bende.
Foto: CISU
Laurits Holdt

Forperson Katrine Skamris, Ghana Venskab, og Katja Thøgersen Staun, Dialogos, var på valg, og der var to ledige pladser, idet Vibeke Tuxen, Verdens Skove, og Claus Hedegaard-Jensen, Periamma, trådte ud af bestyrelsen.

Både Katrine Skamris og Katja Thøgersen blev genvalgt, mens Sofie Hansen, Afrika Kontakt, og Tobias Simonsen, KFUM-Spejderne, blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.

Jackiline Hansen, KIT, Sven Christensen, Chess House, og Nina Ottosen, Dreamtown, er suppleanter.

Efter valget lavede bestyrelsen en midlertidig konstituering, der betyder, at Katrine Skamris og Rune Bruun fortsætter som forpersoner frem til det første bestyrelsesmøde 6. maj, hvor bestyrelsen vil lave en egentlig konstituering.

Bestyrelsen består nu af

  • Katrine Skamris, Ghana Venskab
  • Runa Bruun, RAW
  • Sofie Hansen, Afrika Kontakt
  • Tobias Simonsen, KFUM-Spejderne
  • Katja Thøgersen Staun, Dialogos
  • Andrew Julius Bende, Crossing Borders,
  • Helle Vallø, Den Danske Helsinki Komite for Menneskerettigheder
  • Nina Ottosen, Dreamtown (suppleant)
  • Jackiline Hansen, KIT (suppleant)
  • Sven Christensen, Chess House (suppleant)

Fortæl omverdenen om verden

Generalforsamlingens tema var i år engagement, og der var oplæg og en markedsplads for oplysningsarbejde. Som en del af sin beretning kom forperson Katrine Skamris også ind på, at CISUs medlemsorganisationers opgave med at fortælle om deres arbejde.

”Vores medlemsorganisationer laver virkelig gode resultater, og med så gode resultater synes jeg, det forpligter at fortælle omverdenen om verden,” sagde hun.

Derfor opfordrer hun alle medlemsorganisationer til at bidrage til oplysningsarbejdet.

”Der er rige muligheder, og det kan foregå enten som enkelte organisationer, som en gruppe eller med CISU som platform,” siger hun.