Først et par gode nyheder: I 2010 nåede den rige verdens samlede bistand til de fattige nationer op på 128,7 milliarder dollars – det største beløb nogensinde. Samtidig røg Danmarks bistand i fjor i vejret med 4,3 procent i faste priser og havnede på at udgøre 0,90 procent af vor bruttonationalindkomst (BNI) mod 0,88 pct. i 2009.
Rigtig flotte resultater, som kom ud onsdag, da bistandskomiteen (DAC) under de vestlige landes samarbejdsorganisation OECD offentliggjorde sine opgørelser for verdens udviklingsbistand i 2010.
Men der er også dårlige nyheder. De 27 EU-lande manglede sidste år omregnet 108 milliarder kr. i at leve op til EUs egen fælles målsætning for bistanden, nemlig en samlet europæisk udviklingsbistand på 0,56 pct. af BNI. Man nåede kun et BNI-snit på 0,43 pct., og det er i denne forskel, de 108 “tabte” milliarder gemmer sig.
Og det er jo ganske mange penge.
Det konkluderer NGOen Concord Danmark, som er paraply for EU-interesserede NGOer herhjemme, i en analyse onsdag.
VKs SVIGT
For Danmark under VK-regeringen tegner fremtiden heller ikke lys, når det gælder u-landsbistanden. For selv om bistanden steg fra 2009 til 2010, vil regeringens genopret-ningsplan fra maj sidste år fastfryse midlerne på 15,2 milliarder kr. årligt frem til 2013, og det reducerer den såkaldte u-landsramme med 2,3 mia. kr. i perioden 2011-2013.
På grund af den forventede vækst i dansk økonomi vil udviklings-bistanden kun være på 0,77 pct. af BNI i 2013 (se neden for). Concord anfører, at regeringen dermed bryder sit eget gentagne løfte om ikke at komme under 0,8 pct. af BNI; et løfte man udtrykkeligt har sagt også gælder i krisetider.
(Tilføjelse: Når den samlede økonomiske kage (nationalindkomsten – BNI), som bistanden beregnes af, vokser, mens bistanden bliver stående på samme beløb, så falder den i andel eller procent af den samlede kages volumen)
Concord skriver videre, at mens Danmark, Sverige, Luxembourg, Holland, Belgien, Finland, Irland og England lever op til EU-målsætningen om at yde de 0,56 pct. af BNI i bistand i 2010, er Italien, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien og Grækenland langt fra målet.
Ifølge EU-kommissionen reducerede 10 EU-lande udviklingsbistanden sidste år og flere lande har desuden varslet drastiske nedskæringer i 2011. OECD forudser derfor en langt svagere stigning i bistanden på omkring 2 pct. i perioden 2011-2013 – mod en gennemsnitlig stigning på 8 pct. i de foregående 3 år.
Læs rapporten via linket nederst i artiklen.
BAG OM EUs BISTANDSLØFTER
I 2002 indgik rige og fattige lande en global finansieringsaftale (Monterrey Consensus) som i FN-regi sætter de politiske og finansielle mål for at nå de globale fattigdomsmål – også kaldet 2015-målene.
Samtidig vedtog EU-landene en ambitiøs plan om stigninger i udviklingsbistanden, som indebar at EU-landene kollektivt skulle øge u-landsmidlerne til 0,56 pct. af BNI i 2010 og nå målet om 0,7 pct. af BNI i 2015.
Løfterne fra Monterrey og de efterfølgende løfter fra G8 landene i Gleneagles i 2005 fik udviklingsbistanden til at stige markant, og i 2008-2009 var den globale bistand på sit hidtil højeste niveau. Samtidig steg bistanden til Afrika og til de mindst udviklede lande betydeligt.
EU-kommissionen har siden 2003 gjort status over EU-landenes efterlevelse af deres forpligtigelser i de såkaldte Monterrey rapporter, som hvert år præsenteres som en del af EU Kommissionens forårspakke.
I den seneste rapport fra 2010 var det allerede tydeligt, at EU var langt fra sine egne mål. Sverige, Danmark og Belgien er de eneste EU-lande, som formelt har forpligtet sig til FN’s målsætning om at give 0,7 pct. af BNI.
Storbritannien er til gengæld det eneste EU-land, som på trods af den økonomiske krise øger udviklingsbistanden i 2010 og forventer at nå 0,7-målsætningen allerede i 2013.
Spanien og Holland har annonceret drastiske nedskæringer i 2011. Frankrig og Tyskland har gentaget løfterne om at nå 0,7 pct. af BNI i 2015, men dette anses for urealistisk af de fleste folkelige organisationer på u-landsområdet i de 2 lande.
ET ER AT TRÆKKE HESTEN TIL TRUGET…..
I erkendelse af medlemslandenes manglende politiske vilje forsøgte EU-kommissionen i foråret 2010 at introducere bindende mekanismer, som tvang medlemslandene til at efterleve løfterne samt udarbejde nationale handlingsplaner, som skulle få landene tilbage på sporet.
Kommissionens forslag blev dog ikke fulgt i Rådskonklusionerne fra 14. juni 2010.
Tværtimod gav de europæiske stats- og regeringschefer ingen bud på, hvordan medlemslandene skulle nå 0,7-målsætningen og understregede samtidig, at dette var medlemslandenes eget ansvar – EU-kommissionen skulle med andre ord ikke blande sig.
Erfaringerne fra tidligere økonomiske kriser er desværre ikke opløften-de. Under den økonomiske recession i 1990erne, faldt udviklingsbistan-den med næsten 1/4 og det tog 6 til 9 år at nå samme niveau igen.
OECD har derfor også været meget hård i sin kritik af medlemslandenes i varslede nedskæringer i 2010-2011.
I over 40 år har udviklingslandene hørt de rige lande afgive løfter om at ville leve op til FNs berømte 0,7-målsætning fra 1970. Men det er stadigvæk ikke lykkedes, og alt tyder desværre på, at vi ikke når FNs fattigdomsmål inden udgangen af 2015.
Det vil være en falliterklæring for FN og for EU, der står som hovedarki-tekten bag Millennium-erklæringen fra 2000, som danner grundlaget for FN’s globale fattigdomsmål, gør Concord Danmark gældende.
Læs mange flere tal om bistanden i 2010 på
http://www.oecd.org/document/35/0,3746,en_2649_34447_47515235_1_1_1_1,00.html
