Red Barnet: Vi får alt for lidt ind i forhold til andre NGOer

Forfatter billede

Hovedbestyrelsen i Red Barnet Danmark undrer sig over, at man ikke får flere penge ind ved de årlige traditionsrige landsindsamlinger i begyndelsen af september. Det fremgik af beretningen til søndagens repræsentantskabsmøde i Nyborg, hvor man opfordrede til at “knække koden”, så resultatet forbedres.

Hovedbestyrelsens anfægtelser går især på vanskelighederne ved at skaffe indsamlere og fremkom under kapiteloverskriften “Landsindsamling – en fælles udfordring”.

Det hedder her bl.a.:

“Igen i år gik voksne, børn, bedsteforældre og sågar hunde på gaden (1. september) for at samle ind til nogle af verdens mest udsatte børn. I år var fokus især på indsatsen for at stoppe vold mod børn i Sierra Leone, som er et af de mange lande i verden, hvor vold mod børn desværre er normen. Flere end 500 millioner børn på verdensplan bliver hvert år udsat for vold”.

“Det lykkedes at mobilisere omkring 7.500 indsamlere, men det var stadig langt mindre, end sammen-lignelige organisationer kan mønstre”.

“Hvis Red Barnets landsindsamling for alvor skal løftes, er der brug for at styrke den lokale hvervning af indsamlere markant”.

“I de kommende år må hovedkontoret, frivilligkonsulenterne og lokalforeningerne i fællesskab knække koden, så mange flere ruter kan blive besat – og indsamlingen dermed kan give endnu flere penge til arbejdet for udsatte børn”.

Der var stort set ligeså mange penge i indsamlingsbøtterne i år som i 2012, nemlig henved otte mio. kroner,

Hverken her i 2013 eller i fjor kunne man dog leve op til resultatet fra 2011, da hele 12.000 indsamlere skaffede over 10 millioner kr. i hus.

2011 var den hidtidige rekord og ligger to millioner kr. over resultaterne i både 2012 og 2013.

I 2010 indkom der ca. 8,5 mio. kr. mod ni millioner i 2009, mens tallet for 2008 var godt seks mio. og syv mio. i 2007.

Af udtalelser fra Red Barnet Danmarks nyvalgte formand, Lars Svenning Andersen, søndag stod det klart, at hans løsning på at knække koden bl.a. er at styrke lokalforeningerne landet over – se også
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/red-barnet-f-r-topadvokat-som-ny-formand

Af beretningen fremgik det ellers, at der er fremgang på mange områder. Her omtales kapitlerne om nogle af indsatserne i Den 3. Verden.

Syriens børn er på flugt

Krigen i Syrien har drevet flere end seks millioner mennesker på flugt. Halvdelen af dem er børn, og både de og deres familier har akut brug for nødhjælp. Red Barnet knokler for at hjælpe syriske børn og familier.

Vi (Red Barnet, red.) arbejder i Irak, Jordan, Libanon og Egypten samt inde i selve Syrien. Vi har været i regionen længe og har store nødhjælpsoperationer i alle lande. For eksempel leverer vi hver eneste dag brød til 117.000 flygtninge i Jordans flygtningelejr, Za’atari, som nu er Jordans femtestørste by med over 122.000 indbyggere.

Siden konflikten begyndte, har vi hjulpet flere end 644.000 mennesker, heraf 400.000 børn, med basal nødhjælp som tæpper, tøj, medicin og mad. Børn, der er flygtet fra Syrien, har været vidne til eller er selv blevet udsat for hændelser, der ikke er for børn. Derfor arbejder vi intensivt for at hjælpe børnene videre og give dem lov til at være børn igen.

I flygtningelejrene opretter vi beskyttede områder for børn og unge, hvor de kan være, mens deres forældre forsøger at stable en tilværelse på benene. I de beskyttede områder får børnene mulighed for at lege, lære og opleve en form for normalitet, samtidig med at de får hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser.

Samtidig arbejder Red Barnet på det større plan for at få standset eller begrænset de uhyrlige overgreb mod børns rettigheder, som krigen fører med sig. Vi har dokumenteret forbrydelser mod syriske børn og opfordret medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd til at lægge deres uenigheder til side.

Endelig har vi ved hjælp af kampagnetiltag, udsendte medarbejdere, pressedækning og tværgående samarbejder arbejdet målrettet for at rejse penge til nødhjælp til Syriens børn. Behovet stiger, i takt med at vinteren nærmer sig, og flygtningestrømmen vokser.

Medicin til hospitaler i Den Centralafrikanske Republik

Over 100.000 børn i Den Centralafrikanske Republik bliver mærket for livet af den blodige konflikt, der har drevet dem fra deres hjem. De tiltagende voldsomme borgerkrigslignende tilstande i landet midt i Afrika har tvunget hundredetusinder af mennesker på flugt. De lever med en stærkt forøget risiko for at blive ramt af sygdom, underernæring og vold.

Vi har i 2013 fået en bevilling på 10 millioner kroner fra The European Commission’s Humanitarian Aid and Civil Protection department (ECHO), og den styrker markant vores muligheder for at hjælpe de mange flygtninge. Flere end 100.000 børn er siden marts blevet fordrevet fra deres hjem og risikerer seksuelt misbrug, sygdom og rekruttering til væbnede grupper.

De børn, der ikke er udsat for direkte vold, har måske set deres forældre og naboer blive slået og deres hjem og lokalområde blive plyndret af oprørerne. Alle landets skoler er lukket, og de fleste familier er flygtet til landområder udenfor byerne. Her er fødevarerationerne ved at slippe op, og der er ikke adgang til den mest basale sundhedspleje.

Sundhedspersonalet på landets hospitaler måtte flygte sammen med alle andre, da oprørene ransagede hospitalerne og stjal alt medicin og medicinsk udstyr. Det har efterladt store dele af befolkningen sårbar overfor blandt andet malaria og underernæring.

Red Barnet forsyner hospitalerne med medicin og opretter mobile klinikker i de områder, der ikke har et sundhedssystem. Vi opretter sikre områder for børn, hvor de, der har behov for det, kan få psykosocial hjælp.

Børns ret til udvikling og uddannelse

I mange udviklingslande er der tradition for autoritære og upædagogiske uddannelsesmetoder. Red Barnet udvikler alternative indlæringsformer. Samtidig underviser vi lærere i børns rettigheder og i, hvordan de undgår at bruge psykisk eller fysisk vold i undervisningen.

Red Barnet tilpasser desuden uddannelsesmetoderne til særligt udsatte børn med specielle behov. Her er der oftest tale om fattige børn, børn fra afsidesliggende områder og psykisk eller fysisk hæmmede børn. Desuden arbejder vi for, at børn kan komme sikkert til og fra skole, og at de ikke lider overlast, når de er der.

Hvis ikke børn kommer i skole, men i stedet ender i fattigdom eller kriminalitet, mister samfundet en værdifuld ressource og en vigtig del af selve grundlaget for udvikling og vækst. Derfor har Red Barnets arbejde også i 2013 haft fokus på forskellige former for uddannelse til børn og unge i verdens fattige lande.

Skolegang i katastrofesituationer

Kun knap to procent af al humanitær finansiering går til børns uddannelse. Men i Red Barnet ved vi, hvor vigtig uddannelse er for børn, der befinder sig i katastrofesituationer eller bor i områder præget af krig og konflikt.

Uddannelse giver børnene en struktureret hverdag, hvor alt andet omkring dem ellers er kaotisk. Skolen fungerer som et sikkert sted for børnene, og nogle gange også som uddelingssted for mad og vand. Og jo længere tid børn er væk fra skolen, desto sværere er det at få dem tilbage i skolen igen.

Uddannelse i katastrofesituationer har derfor også i 2013 været et stærkt indsatsområde for Red Barnet – ikke mindst i forbindelse med vores nødhjælpsarbejde for Syriens børn. I 2013 har vi også givet børn i bl.a. Mali, Etiopien, Somaliland og Syd-Sudan mulighed for at komme i skole som en del af nødhjælpen.

Unge får en faglig uddannelse

Selv om flere børn i verdens fattige lande kommer i skole, er der desværre rigtig mange børn og unge, der ikke fuldfører en uddannelse. Red Barnet arbejder målrettet med marginaliserede unge for at sikre dem en uddannelse. Det kalder vi ’Education for Youth Empowerment’ (EYE).

Vi giver dem intensiv skolegang, så de enten kan sluses tilbage i det normale skolesystem eller kan fortsætte med en faglig uddannelse som for eksempel tømrer, syerske eller frisør. Vi organiserer de unge i klubber, så de lærer om deres rettigheder og bliver aktive samfundsborgere.

I Somaliland får cirka 75 procent af de unge fra EYE-programmet et ikke-skadeligt arbejde, og i Bangladesh er tallet cirka 90 procent. Unge, der har været gennem EYE-programmet, får typisk også tre til fem gange mere i løn, end de fik før uddannelsen.

Et andet eksempel på Red Barnets uddannelsesindsats er work2learn.

Work2Learn er et uddannelsesforløb for børn og unge mellem 16 og 18 år. Udover almindelig undervisning består uddannelsen af en ni måneders faglært uddannelse indenfor f.eks. tekstilindustrien.

Efter endt skolegang kommer eleven i en tre måneders lønnet praktik i sikre træningszoner hos de virksomheder, som Red Barnet samarbejder med. Når uddannelsen er afsluttet og bestået, tilbydes børnene job hos selvsamme virksomheder under ordentlige forhold og til en rimelig løn.

Uddannelsesforløbet er tilrettelagt og gennemføres i samarbejde med en lokal uddannelsesinstitution, en dansk tekstilskole, danske brancheorganisationer, de skandinaviske virksomheder og deres underleverandører.

Her er det altså ikke kun Red Barnet men også skandinaviske virksomheder, der påtager sig et ansvar for at sikre sig uddannelse og gode arbejdsforhold for børn og unge, hedder det i beretningen fra organisationens hovedbestyrelse.