Red skoven – men glem ikke de mennesker, der lever af den

Forfatter billede

I en pressemeddelelse søndag, opfordrer miljøorganisationen Nepenthes til øget opmærksomhed om de mennesker der lever af og i verdens skove.

– I jagten på at redde klimaet kan konsekvensen være, at den skov, befolkningen lever af, bliver gemt væk bag hegn, og deres eksistensgrundlag forsvinder, skriver miljøorganisationen, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme af lokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelse af fattigdom.

For at undgå det, kræver Nepenthes, at menneskerettighederne bliver indskrevet i FNs program for skovbevarelse, REDD (Programme on Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation in Developing Countries), der skal vedtages under klimatopmødet i København.

Planen er, at de fattige lande skal tildeles en portion penge for at sikre, at der ikke bliver begået rovdrift på deres skov. Men at sikre træerne er ikke nok, menneskerettighederne skal også inkorporeres i aftalen, ellers risikerer man, at skoven bliver mere værd end befolkningens liv.

– Oprindelige folks rettigheder og andre menneskerettigheder skal overholdes. Sker det ikke kan konsekvensen være, at de mister retten til deres skov og derved deres eksistensgrundlag, fordi regeringen indhegner eller på anden måde forhindrer adgang til den skov, landet har fået penge for at beskytte, forklarer formand for Nepenthes, Kristian Jørgensen.

Men i-landene skal ikke kun bidrage med penge for at sikre skovenes overlevelse, landene skal også opføre sig etisk i deres forbrug.

– Hvis i-landene fortsætter efterspørgsel på produkter, der bidrager til regnskovsødelæggelse, som eksempelvis ulovligt tømmer, undergraver de REDD. Det må der sættes en stopper for nu, understreger Kristian Jørgensen.

Nepenthes stiller derudover en række krav:

Aftalen skal støtte både de lande, der reducerer ødelæggelsen af deres skove, og de lande, der ikke har ødelagt deres skove hidtil, og gerne fortsat vil bevare dem.

Støtten ikke skal ske gennem markedsmekanisme, men primært gennem en fond, der finansieres fra provenue ved auktionering af udledningstilladelser, afgift på international skibs- og luftfart, eller ved at de rige lande specifikt forpligter sig til at støtte skovbeskyttelse.

Pengene ikke udelukkende skal uddeles efter præcis hvor mange tons CO2, atmosfæren bliver sparet for, da dette oftest er umuligt at udregne.

Fokus på biodiversitet skal medtænkes i skovreglerne.

Begrebet skov defineres, så man sikrer, at det ikke omfatter plantager. På den måde undgås det, at pengene går til plantager fremfor bevaring eller genetablering af naturskov.

Penge skal ikke bruges til at drive bæredygtig skovdrift uden at ‘bæredygtig’ defineres nærmere, da dette ord i virkelighedens verden bruges til at dække over næsten alt.