Regeringen lægger i disse dage sidste hånd på finanslovsudspillet, der skal finde besparelser på 2,5 mia. kr. på udviklingsbistanden. At Danmark vælger at skære ned på bistandssamarbejdet er paradoksalt set i lyset af, at mange afrikanske lande i disse år bliver kommercielt interessante.
Den globale markedsplads vokser og ændrer sig i disse år med stor hast. 60-70 pct. af væksten sker i udviklingslande og nye vækstlande
Kristian Jensen, Udenrigsminister
SMV'ernes indtog på det afrikanske marked kan booste eksporten
I regeringsgrundlaget er indskrevet, at der skal en ekstra indsats til for at hjælpe eksporten på vej. Det er højaktuelt, da kun ca. seks procent af de danske virksomheder eksporterer.
Afrika hører til blandt de mere udfordrende vækstmarkeder, og Danmark har stadigvæk en relativ beskeden vareeksport til regionen (Afrika syd for Sahara).
Der er en udvikling i gang, og i årtier har Danmark gennem udviklingsbistanden opbygget en stærk profil som samarbejdspartner for disse lande. Netop fordi gode netværk og forretningsforbindelser er afgørende for at drive virksomhed i Afrika, virker det paradoksalt, at den danske regering vælger at skære ned på udviklingsbistanden.
Mens vi venter på det nye program
Meget er skrevet om evalueringen af det store bistandsprogram Business-to-Business (B2B), hvor hovedkonklusionerne er, at beskæftigelseseffekten i de lokale virksomheder ikke levede op til forventningerne, samt at der ikke var væsentlige afsmittende virkninger på andre virksomheder i partnerlande. Den negative evaluering resulterede i, at det efterfølgende program Danida Business Partnerships (DBP) blev sat i bero.
Hos Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganistion for SMV'erne, er der ikke den store ærgrelse at spore over, at Danida lukkede DBP-programmet, eftersom det nærmest var ubrugeligt for små og mellemstore virksomheder, fortæller Jens Kvorning, chef for den internationale afdeling.
Hvor man havde en overefterspørgsel på B2B programmet, har Danida kun kunnet bevilge ca. 50 pct. af DBP midlerne som følge af mangel på interesse.
Det skyldes, at Danida med et hug satte dækningen af virksomhedernes omkostninger ned fra knapt 50 pct. til 25 pct. Virksomhederne skal nu ikke blot dække den tabte indtjening fra de timer, de bruger på at effektivisere en partner i udviklingslandet, de skal også betale 50 pct. af de direkte omkostninger til rejser, ophold, materialer, indkøb af maskiner og udstyr osv., fortæller Jens Kvorning.
Fra landbrug til fiskeri på det afrikanske marked
De økonomiske rammer der lå i B2B programmet var afgørende – det havde været meget vanskeligt uden opstartsstøtten
Anders Frigaard, danishknowhow®
Når virksomheder skal i gang i Afrika, er det ofte det første skridt, som er det sværeste og det, som afholder folk fra at komme igang. Jeg synes derfor man bør give høj støtte fra begyndelsen, og så en lavere procent senere i forløbet.
her.
Ifølge Poul Hansen fra virksomheden Scanfi, der producerer udstyr til fiskeribranchen har eventyret i Afrika været udfordrende, men er nu klar til at blive søsat.
Ruvu Fish Farm blev opstartet i Tanzania i 2014, som det sidste projekt der fik støtte under B2B-ordningen, med det formål at drive en fiskefarm i landet.
Poul Hansen fortæller, at projektet aldrig var blevet til noget uden erhvervstøtten gennem B2B-programmet.
Hvordan får vi gang i eksporten til Afrika?
Problemet er, at kravet om fem ansatte og en egenkapital på 5 mio. DKK. udelukker de fleste virksomheder fra at deltage
Jens Kvorning, chef for den internationale afdeling, Håndværksrådet
Der skal være et større incitament til at virksomhederne starter projekter i Afrika, hvor succesraten erfaringsvis er væsentligt lavere end i fx Asien. Det kan ske gennem differentiering af tilskudsprocenten.
Fokus på værdikæder i en bredere forstand
Ifølge Jens Kvorning var det rigtigt set af den tidligere regering, at satse på værdikæder og kapacitetsopbygning. Et fokus på kapacitetsopbygning af erhvervsorganisationer og fagbevægelse er vigtig for at effektivisere arbejdsmarkeder i udviklingslandene, og dermed katalyserer den spirende middelklasse i de afrikanske storbyer.
Værdikædetankegangen bygger på, at virksomheder og øvrige aktører i en sektor trækker i samme retning i fællesskab. Derved fjernes de flaskehalse og barrierer, som holder udviklingen af sektoren tilbage. Med den store grundlæggende viden om problemer og løsninger, som de danske virksomheder og deres partnere får i værdikædesamarbejdet, skabes grundlaget for et langsigtet kommercielt samarbejde.
Selvfølgelig med risiko for, at nogle også fejler, og det vil stille større krav til Danida ifht. at udvælge de rigtige. Men selvfølgelig skal business-casen kunne holde uden støtte. Ellers er den jo ikke bæredygtig, fortæller Flemming Sørensen.
Værdikæderne strækker sig på tværs af sektorer
Samtidig skal vi være innovative og tænke på tværs af sektorerne, pointerer Flemming Sørensen. ”Der er mange virksomheder der gerne vil lave noget med uddannelse og forskning. Har du en universitetsuddannelse i fx Ghana, så svarer den slet ikke til en dansk. Det er vigtigt, at der er veluddannet arbejdskraft til stede for at projektene skal lykkes.”
I foråret var tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) i Vietnam for at fremme dansk uddannelseseksport. Med det formål at opgradere lokale medarbejdere til gavn for danske virksomheder i vækstlandet. Et lovforslag skulle samtidig give danske uddannelsesinsitutioner mulighed for at udbyde uddannelser i udlandet. Et lignende tiltag mangler vi at se på afrikanske kontingent.
”Det kunne være interessant, hvis der kom en større kobling til værdikæderne – det håber jeg der kommer” udtaler Flemming Sørensen, Nordekon.
Til møde i Africa Innovation Network
Foto: Nordekon
