Lokale trosaktører er vigtige i udviklingsarbejde, fastslog minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen ved et online debatmøde med trosbaserede organisationer onsdag den 13. april.
”Ofte er religiøse aktører first responders ved kriser og katastrofer. De er allerede til stede og har lokalbefolkningens tillid og adgang til at arbejde med fremme af menneskerettigheder, dialog, fred og forsoning. Respekten for mennesker med en anden tro eller ingen tro er helt afgørende for et levende, pluralistisk samfund,” sagde ministeren og fortsatte:
”Religiøse aktører er ikke kun first in, men også last out i krise og konflikt. Derfor er de vigtige aktører i at styrke modstandskraften i lokalsamfundene.”
”Trossamfundene ér samfundet”
Debatmødet var arrangeret af Netværk for Religion og Udvikling, der tæller en bred vifte af forskellige trosbaserede organisationer, og deltagerne kunne ikke være mere enige med ministeren:
”Trossamfundene ér samfundet. I udviklingslande og i svage stater, er det trossamfundene som driver skolerne, driver hospitalerne, passer på de gamle, de forældreløse, de indsatte og de syge. For kirkerne, moskeerne, templerne og så videre flytter sig ikke,” sagde generalsekretær i Caritas Danmark, Maria Krabbe Hammershøy.
”Så hvis man vil have indflydelse på udvikling, retfærdighed og fred, bliver man nødt til at forstå det religiøse sprog, som forbinder kristne, muslimer, jøder, hinduer og buddhister i hele verden,” fastslog hun.
Generalsekretær Birgitte Qvist Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp kvitterede:
”Religiøse aktører er forandringsagenter på den brede bane, for at sikre menneskerettigheder generelt. Det er vigtigt at mainstreame arbejdet, så alle gode kræfter arbejder mod samme mål. Vi skal have et snorlige fokus på menneskerettigheder.”
Sekretariatschef ved Danish-Muslim Aid, Signe Ejerskov, fortsatte i samme spor:
”Alle har ret til at advokere for egne rettigheder, og alle har ret til at deltage på demokratisk vis i samfundets udvikling. Her spiller religiøse ledere og aktører en stor rolle. Hvem er bedre til at engagere mennesker end dem, som man stoler på, som man omgås, som kender ens behov, ens familie og ens livshistorie? Det gør de religiøse ledere. De kan sige god for ngo’ernes projekter og bringe en spirituel opfordring ind om vigtigheden af tålmodighed og samarbejde i hårde tider.”
Religion og religiøse aktører overses
Alligevel inddrages religion og religiøse aktører ikke i vigtige overordnede mål for verdens udvikling:
”Internationalt er der stigende opmærksomhed på beskyttelse og fremme af det civile råderum. Denne opmærksomhed inkluderer dog ikke retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Heller ikke Verdensmålene refererer eksplicit til tros- og religionsfriheden,” lød det fra Filip Buff Pedersen, der er politisk rådgiver i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).
Han introducerede CKU’s rapport om religion i det offentlige rum, som udkommer senere på måneden:
”Rapporten viser, hvordan tros- og religionsfrihed udgør et centralt udgangspunkt for andre rettigheder og derfor skal tydeliggøres i kampen for det civile råderum. Der er store gevinster, ved en øget opmærksomhed på denne grundlæggende rettighed.”
Vi skal åbne for dem, der kan og vil
I sit indlæg kom udviklingsministeren også ind på, at ikke alle religiøse aktører bidrager positivt til udvikling.
”Ofte er det i religionens navn, at kvinder og LGBT-personer undertrykkes. I Nordafrika hærger militante islamister, og i Myanmar gælder det militante buddhister. Vi skal sige fra over for dem, der ikke deler de samme værdier som os, og åbne for dem, der kan og vil spille en positiv rolle i udvikling,” sagde Flemming Møller Mortensen, der til sidst kvitterede for de mange indlæg ved igen at fokusere på samarbejdets betydning:
”Det er vigtigt at samarbejde og dele de gode historier. Religiøse aktører er forandringsagenter og et udtryk for det helt lokale civilsamfund. Hvem er bedre til at starte initiativer end dem, man stoler på? Det skrev sig ind i mine tanker.”
Svend Løbner er freelancejournalist og pt. ansat som vikar for Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).
