Røde Kors foreslår at flytte to mia. fra bistanden til at hjælpe flygtninge

Laurits Holdt

Røde Kors foreslår, at den danske regering tager minimum to milliarder kroner fra den langsigtede udviklingsbistand til af hjælpe flygtninge i og omkring lande, hvor der er krig og konflikt. Det skriver Berlingske tirsdag.

Danmark bør gå forrest og på den måde tilskynde, at de andre lande i EU går samme vej, mener organisationen.

Foreslaget kommer efter de seneste dages ulykker i Middelhavet, hvor op mod 1.000 mennesker er druknet i forsøg på, at komme til Europa fra Nordafrika.

Indsatsen over for den globale flygtningekrise er alvorligt underfinansieret – ikke mindst i forhold de såkaldte nærområdelande, lyder det fra organisationen.

Anders Ladekarl, organisationens generalsekretær, siger til Berlingske, at han ville foretrække, at bistanden – det samlede danske bidrag til humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand – blev hævet, for at øge bidraget til flygtningekrisen.

Men det er urealistisk, når man ser på de politiske partiers udmeldinger, mener han.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) er ikke afvisende overfor Røde Kors’ forslag, men han beløbet er for stort, siger han til avisen.