1 år siden
-
8:57
Det siger du bare ikke igen
Polens ministerpræsident har givet Ukraines præsident besked om, at Volodymyr Zelenskyy aldrig skal fornærme det polske folk igen, skriver al Jazeera.
Tonen mellem de to nabolande og tætte allierede i forhold til Rusland er blevet barskere efter, at Zelenskyy i sin tale til FN’s Generalforsamling sagde, at Ukraine arbejder på at sikre ruter over land for sin korneksport. Men at det politiske teater omkring Ukraines korneksport gavner Ruslands sag.
Globalnyt bragte historien om problemerne med det ukrainske korns vej ind i EU tidligere på ugen.
Læs: Polsk solidaritet på deltid
Det er meningen, at Ukraines korn skal kunne eksporteres ud i verden gennem nabolandene i EU, men især Polens regering klager over, at det billige korn dumper priserne på det polske marked. Derfor har den blokeret for importen til Polen.
Polens præsident, Andrzej Duda, har prøvet at dæmpe gemytterne med ord om, at den uenighed ikke kommer til at påvirke det gode forhold mellem Polen og Ukraine i nævneværdig grad. Mens ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, har varslet, at det er slut med at sende våben fra Polen til Ukraine.
Der skal være parlamentsvalg i Polen 15. oktober.
1 år siden
-
17:21
Næsten en halv million mennesker fra Venezuela får lovligt ophold i USA
USA’s regering vil tilbyde flere end 470.000 migranter fra Venezuela, der er ankommet til USA før 31. juli, midlertidig beskyttelse. Det giver dem lov til at leve og arbejde legalt i 18 måneder, skriver New York Times.
Grunden til, at så mange pludselig får en opholdstilladelse, hænger sammen med stor utilfredshed i det demokratiske bagland i større byer, som har svært ved at klare udgifterne til husly og sociale ydelser til de mange migranter og asylansøgere.
Med en midlertidig opholdstilladelse vil de nyankomne hurtigere blive i stand til at klare sig selv, er håbet.
Men ifølge magasinet World Politics Review, så er det en hastig og ikke så gennemtænkt beslutning, først og fremmest fordi den styrker republikanernes kritik af Joe Bidens grænsepolitik, fordi det kan lokke endnu flere til at prøve at krydse grænsen til USA.
Derudover gælder tilbudet ikke for andre nationaliteter end venezuelanere, og kun dem, der er kommet til USA inden udgangen af juli. Kort sagt, beslutningen løser ikke problemerne på lidt længere sigt.
1 år siden
-
12:03
Paul Kagame går efter en fjerde præsidentperiode
Siden Paul Kagame kom til magten som præsident i Rwanda i 2000, har han vundet genvalg tre gange – senest ved valget i 2017, som han kun kunne stille op til efter en kontroversiel forfatningsændring. Nu har Kagame så annonceret, at han går efter at blive genvalgt til en femårig periode ved valget næste år.
Ifølge BBC siger Kagame i et interview med det fransksprogede magasin Jeune Afrique, at han er glad for den tillid, Rwandas befolkning viser ham, og at han i øvrigt ikke interesserer sig for, hvad Vesten mener om hans beslutning om at genopstille.
”Personligt ved jeg ikke længere, hvad vestlige værdier er. Hvad er demokrati? At Vesten dikterer, hvad andre skal gøre? Men hvis Vesten bryder med sine egne principper, hvorfor lytter vi så til dem?” siger Kagame i interviewet.
Oppositionsleder Frank Habineza, der regnes for Kagames eneste reelle udfordrer, er ikke overrasket over præsidentens udmelding.
“Vi er ikke bange for ham, vi er i gang med at organisere os, så vi kan lave en bedre kampagne, end vi gjorde i 2017,” siger Frank Habineza ifølge Al-Jazeera.
”Demokrati er en konstant kamp, og vi vil fortsætte med at kæmpe på demokratisk vis for politisk rum, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Rwanda.”
1 år siden
-
18:07
Syriens præsident besøger Kina
Den syriske præsident Bashar al-Assad ankom torsdag til Kina på sit første besøg siden borgerkrigen i Syrien begyndte for 12 år siden, skriver nyhedsbureauet AP.
Det kinesiske udenrigsministerium har meddelt, at Bashar al-Assad nu besøger Kina for sammen med andre udenlandske ledere at deltage i åbningen af Asian Games, en stor idrætsbegivenhed.
Kina udvider ifølge AP sin indflydelse i Mellemøsten, hvor det har mæglet en aftale mellem Saudi Arabien og Iran, og hvor det fortsat støtter Bashar al-Assad i den syriske konflikt, som menes at have kostet en halv million mennesker livet og lagt store dele af landet i ruiner.
-
15:49
Nyt partnerskab skal sikre insulinproduktionen i Afrika
Novo Nordisk har løftet sløret for et nyt partnerskab med den sydafrikanske medicinalvirksomhed Aspen Pharmacare, der på vegne af det danske selskab skal producere insulin til diabetespatienter i Afrika. Allerede næste år skal der produceres nok insulin til at behandle 1,1 millioner patienter.
Det er et tiltag, der ifølge AP bliver budt velkommen af Den Afrikanske Unions centre for sygdomsforebyggelse, der siger, at initiativet vil ”have stor indflydelse på kampen mod diabetes” i Afrika. WHO estimerer, at 24 millioner voksne afrikanere lider af diabetes, og kun halvdelen af dem har adgang til den insulin, de har brug for.
Ifølge Novo Nordisk skal den afrikansk producerede insulin distribueres via både ngo’er og forskellige sundhedsmyndigheder. Samtidig vil der blive indført et prisloft på 3 amerikanske dollars, hvilket svarer til cirka 21 kroner. Det skriver Reuters. Der er generelt mangel på lokal produceret medicin i Afrika, hvor 95 procent af alle lægemidler importeres.
-
13:27
USA ledende eksportør af hvid højre-ekstremisme
Efter USA i årtier har ført krig mod terror og anklaget lande som Iran, Pakistan og Saudi Arabien for at eksportere yderligtgående ideologier og vold, ja så er USA selv blevet et sådant land, skriver det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs.
Hjemmedyrkede konspirationsteorier, tro på racemæssig overlegenhed, ekstreme anti-regerings-bevægelser og andre udgaver af had og intolerance er blevet spredt i en grad, at nogle af USA’s nærmeste allierede, Canada, Australien og Storbritannien, alle har udpeget grupper og borgere fra USA som udenlandske terrorister. Og der er mange eksempler på, at lokale har ladet sig inspirere af ideerne fra USA.
Drabene på to mennesker i en homo-bar i Bratislava i Slovakiet sidste år, blev af gerningsmanden knyttet direkte til den voksende racistiske, ekstreme højrefløj i USA. Gerningsmanden skrev i et manifest, at han var inspireret af et angreb i USA, hvor “antallet af ikke-hvide indtrængere vil blive ved med at vokse, hvis ikke der bliver gjort noget.”
Meget af den ekstreme ideologi bliver næret af en dødelig kombination af ideologi og strategi, som bliver importeret til andre lande fra USA, skriver Foreign Affairs.
“Den store befolkningsudskiftning.“ Ikke-hvide mennesker bliver hentet til vestlige lande for at underminere hvides politiske magt. En ideologi, der senest blev genoplivet i Frankrig, men som har dybe rødder i Ku-Klux-Klan bevægelsen i USA. Hvorfra den igen bliver spredt.
-
12:51
Demonstranter går på gaden i frygt for kupforsøg i Gautemala
For en måned siden vandt den progressive Bernardo Arévalo noget overraskende præsidentvalget i Guatemala, blandt andet med valgløfter om at bekæmpe korruption. Siden da er valgsejrens eufori dog blevet forvandlet til bekymring over, hvorvidt han får lov til at overtage magten, eller om valgresultatet vil blive forkastet.
Guatemalas statsanklager, María Consuelo Porras, har nemlig igangsat en undersøgelse af Arévalos parti, Seed Movement, under påskud af mulig valgsvindel. Ifølge neutrale observatører er der dog ikke fundet bevis for, at Arévalo skulle have snydt, skriver AP.
Bernardo Arévalo her derfor opfordret sine støtter til at gå på gaden i protest mod statsanklageren, og det har i denne uge resulteret i protester og vejblokader i hovedstaden Guatemala City. Demonstranterne, der blandt andet tæller repræsentanter for Guatemalas indfødte folk, bærer skilte, der beskylder statsanklageren for at forsøge at begå et kup.
Også Brasiliens præsident, Lula da Silva, advarede tirsdag under sin tale til FN’s generalforsamling mod risikoen for et kup i Guatemala. Det afviste Guatemalas nuværende præsident, Alejandro Giammattei, dog.
1 år siden
-
15:21
Aserbajdsjan iværksætter anti-terroroperation i Nagorno-Karabakh
Aserbajdsjan har sat en ”anti-terroroperation” i gang i Nagorno-Karabakh, skriver AP. Nyhedstjenesten har kun få oplysninger om operationen, der er målrettet armenske militære stillinger i området og tilsyneladende hænger sammen med, at fire soldater og to civile er døde som følge af en landmineeksplosion.
Området Nagorno-Karabakh er internationalt anerkendt som aserbajdsjansk, men befolkningen er armensk ligesom myndighederne i Nagorno-Karabakh er armensk støttet. Der har siden Sovjetunionens sammenbrud været åbne spændinger og stridigheder mellem Armenien og Aserbajdsjan om området.
Embedsmænd i området melder, at der har været kraftig beskydning omkring hovedstaden Stepanakert. Den aserbajdsjanske regering udtaler, at både frontlinjepositioner, kritiske militærpositioner, samt militærfaciliteter er blevet ramt og sat ud af funktion. Aserbajdsjans regering understreger, at kun legitime, militære positioner er mål for anti-terroroperationen.
-
12:56
Livsfarlig aktivisme i Colombia
Livsfarlig aktivisme i Colombia
Det er meget farligere at være klimaaktivist i Colombia, end det er i andre lande. I 2022 oplevede Colombia en fordobling af aktivismerelaterede mord, skriver Global Witness i en rapport. Organisationen har siden 2012 dokumenteret angreb og trusler mod forsvarere af land- og miljømærkesager, der endte med dødelige udfald. I rapporten udgives nu nye tal, der viser, at der er sket en fordobling af aktivismerelaterede mord i Colombia, fra 33 mord i 2021, til 60 mord i 2022. Det er det højeste antal i verden af netop denne type vold.
Overalt i Latinamerika anses dette dog som et stort problem og selv om Colombia lige nu har det højeste antal mord, er vold og trusler mod klimaaktivister et gentagende fænomen, der i 2022 var årsag til 177 relaterede mord. Siden 2012 har Global Witness dokumenteret i alt 1910 mord, hvoraf minimum 1390 af disse fandt sted efter indgåelsen af Parisaftalen i 2015. De fem lande med flest mord på samvittigheden er Colombia, Brasilien, Mexico, Honduras og Phillippinerne.
Colombias egen vicepræsident, Francia Marquez, der i 2018 vandt ”The Goldman Environmental Prize”, har modtaget voldelige trusler og overlevede i 2019 et attentat, der blev sat i værk pga. hendes arbejde for at beskytte sin hjembys vandressourcer mod mineindustrien. I gruppen af klimaaktivister ses derudover oprindelige folk, småskalabønder, naturområdernes opsynsfolk, statslige embedsmænd, journalister, samt alle andre, der går i brechen for at forsvare kloden offentligt.
1 år siden
-
15:48
Vikingeborge får selskab af afrikansk regnskov og palæstinensiske ruiner
Unescos Verdensarvskomité er i disse dage samlet i Riyadh i Saudi-Arabien for at finde ud af, hvilke kultur- og naturhistoriske fænomener, der fortjener en plads på den præstigefulde liste. I Danmark kan vi gælde os over, at fem danske vikingeringborge er blevet anerkendt som verdensarv, men det er langt fra det eneste nye bidrag på listen.
En bid af den vigtige Congo-regnskov, som Globalnyt for nyligt har bragt en longread om, er også blevet anerkendt som verdensarv. Arealet på cirka 11.800 kvadratkilometer, hvilket nogenlunde svarer til Sjælland, Fyn, Lolland og Falster lagt sammen, er dog kun en brøkdel af den 1,78 millioner kvadratkilometer store regnskov.
Også en gruppe præhistoriske ruiner nær det antikke Jericho i Palæstina er blevet tilføjet til listen, til trods for israelske protester. Ifølge Al-Jazeera skriver Israels udenrigsministerium i en pressemeddelelse, at landet anser optagelsen for at være ”endnu et tegn på palæstinensernes kyniske brug af Unesco og organisationens politisering.”
I alt er 19 områder blevet optaget på listen i denne omgang.
-
14:50
Dansk spiralkampagne mod grønlandske kvinder skal nu undersøges og udredes
Efter udgivelsen af DR’s podcastserie ”Spiralkampagnen” fra 2022 har der været særdeles stor opmærksomhed på Danmarks behandling af det grønlandske folk fra 1950’erne og frem, både i danske og grønlandske medier.
De grønlandske kvinder blev udsat for det overgreb, at de mod deres vilje fik sat spiraler op som led i forebyggelsen af grønlandsk befolkningstilvækst. Derudover døjer de med svære senfølger både psykisk og fysisk, som følge af behandlingerne. Spiralsagen skal nu udredes og et kommissorium og forskerhold er sat på opgaven. De grønlandske kvinders egne historier skal spille en afgørende rolle i forskningen, melder KNR.
Kommissoriet har dog været længe undervejs og møder kritik fra Múte B. Egede, formand for Nalakkersuisut, da der i maj 2023 stadig ikke var valgt et forskningshold, på trods af at arbejdet skal begynde allerede i september 2023. Han mener, at den danske regering forhaler udredningen, hvilket sundhedsminister Sophie Løhde dog afviser overfor Sermitsiaq, med begrundelsen at folketingsvalget i november 2022 har forsinket processen.
Senest i udviklingen har over 140 grønlandske kvinder allieret sig med Ehmer Pramming Advokater for at opnå både undskyldning og erstatning fra den danske stat, siden det nedsatte kommissorium ikke kan dømme i sagen, men blot klarlægge handlingsforløbet. Forskningen fortsætter frem til 2025, hvor udredningen skal ligge klar.
-
11:43
FN’s Generalforsamling: Hverken Xi, Putin, Sunak eller Macron dukker op
Verdens ledere valfarter i disse dage til New York, til åbningen af den 78. udgave af FN’s Generalforsamling.
Særligt to nationers ledere glimrer dog ved deres fravær. Hverken Frankrigs præsident Emmanuel Macron eller Storbritanniens premierminister Rishi Sunak vil være tilstede på Manhattan til årets generalforsamling. De to lande deltager stort set altid på statschef-niveau.
Af de fem sværvægtere, der er permanente medlemmer og har veto i FN’s magtfulde Sikkerhedsråd, er det kun værtslandet USA, der stiller med den øverste regeringsleder.
Rusland og Kina sender ikke henholdsvis Vladimir Putin eller Xi Jinping, der begge er sjældne gæster til det årlige møde for alle FN’s 193 medlemslande. Russerne sender i stedet udenrigsminister Sergei Lavrov, mens kineserne sender vicepræsident Han Zheng i stedet for udenrigsminister Wang Yi, der har deltaget de seneste år.
Ifølge kommentatorer peger det på, at Kina ikke forventer det store af årets Generalforsamling, da Kinas vicepræsident typisk er mere kransekagefigur end beslutningstager.
Hvorfor de to europæiske ledere ikke dukker op, er der ingen officiel forklaring på. Kilder i den franske og britiske regering siger til Politico, at Macron bliver hjemme for at være vært for først den britiske konge og så paven, mens Rishi Sunak går glip af sin første Generalforsamling som britisk premierminister, efter hans konservative parti – og premierministeren selv – er kommet i modvind i de seneste meningsmålinger.
Det norske medie Panorama spekulerer i, at Macron ikke vil møde de afrikanske lande, der er grundigt trætte af Frankrig, og at Sunak ikke vil klandres for den britiske miljøpolitik.
1 år siden
-
15:05
Den Dominikanske Republik lukker grænsen til Haiti over strid om flodkanal
Torsdag annoncerede præsidenten for den dominikanske republik, Luis Abinader, at landet fredag morgen, den 15. september, vil lukke grænsen til nabolandet Haiti. Det skyldes en strid om et haitiansk kanalprojekt, der vil trække vand fra den fælles Dajabón-flod, der også er kendt som Massakre-floden.
Det er en gruppe bønder, der selvstændigt har genoptaget kanalprojektet, som gik i stå efter mordet på Haitis præsident Jovenel Moïse i 2021. Det fortæller konsulent Diego Da Rin fra The International Crisis Group til AP. Bønderne har brug for vandet til deres afgrøder, fordi landet – ud over en række alvorlige problemer med bandevold, fattigdom og et politisk system, der reelt er brudt sammen – også er plaget af tørke.
Præsident Abinader mener, at kanalen vil trække vand væk fra floden til skade for dominikanske bønder, og forhandlinger mellem de to lande har foreløbigt ikke ført til resultater. Præsidenten så sig derfor nødsaget til at tage ”drastiske værktøjer i brug”, udtalte han på et pressemøde torsdag.
Grænselukningen kommer til at skade begge lande økonomisk, men især Haiti, da mange haitianere arbejder eller sælger deres varer i Den Dominikanske Republik.
-
12:10
Første dom er faldet efter stormen på Brasiliens kongres
I går, torsdag den 14. september, faldt den første dom i det retslige efterspil efter stormen på Brasiliens kongres, højesteret og præsidentpalads, som tilhængere af den tidligere præsident Jair Bolsonaro stod bag den 8. januar i år.
En 57-årig mand, der filmede sig selv bryde ind i kongressen, er af Brasiliens højesteret blevet idømt 17 års fængsel for sin deltagelse i stormen, der af retten bliver anset som et kupforsøg. Ifølge The Guardian skal flere hundrede lignende sager for retten i løbet af de næste par måneder.
Det var dog ikke et enigt dommerpanel, der stod bag dommen. To dommere, udnævnt af Jair Bolsonaro, argumenterede for en mildere dom, og én af dem, dommer André Mendonça, antydede endda, at præsident Lula da Silvas administration bevidst havde slækket på sikkerheden for at lade stormen finde sted.
”Du sidder i den højesteret, der blev ødelagt den dag, og siger, at der var en regeringskonspiration imod regeringen selv. Spar os,” svarede dommer Alexandre de Moraes igen ifølge nyhedsbureauet AP.
-
10:56
Indonesere tvangsflyttes for at gøre plads til kinesisk fabrik
Den indonesiske regering har givet 7.500 lokale indbyggere på øen Rempang besked om at pakke deres liv sammen og flytte 60 kilometer ind i landet, væk fra deres hjem ved kysten. Området skal nemlig omlægges til industri for at gøre plads til en kinesisk solcellefabrik, der efter planen skal være verdens andenstørste.
Rempangs nuværende indbyggere fik først besked om, at deres hjem ville blive inddraget i udviklingsplanerne tidligt i september, og det har sat gang i en række store protester. Mindst 43 er blevet arresteret i demonstrationerne, der ifølge Time Magazine er et eksempel på indonesernes stigende utilfredsheds med en række udviklingsprojekter, ofte finansieret af Kina, som tvinger lokale indbyggere væk fra deres hjem.
Beboerne på Rempang lever primært af havet, og derfor er det særligt ødelæggende for deres livsførelse at tvinge dem væk fra deres hjem ved kysten og ind i landet, siger Ian Wilson fra det australske Murdoch University, der har forsket i indonesiske tvangsflytninger.
”Det gør skade og skaber fattigdom, når man ødelægger komplekse sociale forhold,” forklarer han til Al-Jazeera.
”Mens de bygger noget nyt, ødelægger de folks liv.”
1 år siden
-
14:13
Danmark støtter Marokko efter ødelæggende jordskælv
Regeringen bidrager med 7,5 millioner kroner til nødhjælpsindsatsen i Marokko, efter et ødelæggende jordskælv ramte områderne omkring Atlasbjergene og byerne Marrakesh og Agadir fredag. Det fortæller Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Der meldes tirsdag om mere end 2.800 ofre og mere ende 2.500 tilskadekomne, og WHO vurderer, at omkring 300.000 er påvirkede af situationen.
Læs også: Det er nogle af Marokkos fattigste, som er ramt hårdest af jordskælvet
”Marokko går lige nu gennem en særdeles svær tid. Den humanitære situation er alvorlig, særligt i de bjergrige og fjerntliggende egne. Jeg er derfor glad for, at Danmark nu kan støtte det nødhjælpsarbejde, marokkanerne selv har sat i gang. Med vores bidrag støtter vi op om marokkansk Røde Halvmånes vigtige arbejde med blandt andet at sende førstehjælp, telte og støtte til berørte lokalsamfund,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Støtten kommer, efter regeringen i Marokko for kort tid siden officielt gav grønt lys til assistance fra Internationale Røde Kors og Røde Halvmånes Forbunds (IFRC). Den danske bistand går gennem IFRC og støtter op om organisationens hjælpearbejde i form af blandt andet førstehjælp, støtte til sundhedsklinikker og transport af sårede. Indsatsen vil også fokusere på at give bistand til at hjælpe jordskælvsofrene videre oven på katastrofen i form af blandt andet kontanthjælp til genopbygning af huse og psykologisk førstehjælp.
Samtidig omlægges der omkring 600.000 fra Danmarks eksisterende samarbejde med FN’s Migrationsorganisation (IOM) i Marokko til at sikre husly og hjælp til sårbare børn, der er blevet adskilt fra deres forældre efter jordskælvet.
1 år siden
-
16:29
Grænsen mellem USA og Mexico er verdens farligste rute for migranter
Ifølge FN’s Migrationsorganisation IOM er grænsen mellem USA og Mexico den farligste landrute for migranter i verden. Sidste år døde eller forsvandt mindst 686 mennesker fra grænseområdet, men det reelle tal kan være endnu højere, mener IOM. Grænsens ørkenområde er særligt farligt for migranter, der både risikerer at fryse ihjel om vinteren og dø af hedeslag om sommeren.
Ifølge Reuters udtaler IOM’s talsmand, Paul Dillon, at tallene er en vigtig påmindelse om, at det er bydende nødvendigt at handle og skabe lovlige veje til migration.
For mindre en to uger siden bragte Globalnyt en artikelminiserie om, hvordan syd- og latinamerikanske flygtninge risikerer både liv og lemmer i forsøget på at komme til USA og skabe sig et bedre liv. Her kan man blandt andet læse historien om, hvordan Eva Suazo, i et forsøg på at skabe sig et bedre liv, tog turen fra Honduras til Mexico og endte alene i mørket, uden ben med døden ved sin side.
-
16:28
Kinesiske kvinder kritiserer kønsstereotyper på sociale medier
Som mange andre asiatiske lande har også Kina problemer med faldende fødselsrater. Derfor har landet sat gang i en række tiltag, der skal få unge mennesker til at gifte sig og gerne få mindst to børn. Det har også sat sine spor i den kinesiske mode- og skønhedsindustri, hvor ærbart tøj og en diskret makeup bliver markedsført som værende ”velegnet til ægteskab”.
Men det er bestemt ikke alle kvinder, der bryder sig om den trend. På Kinas største sociale medie, Weibo, er der gang i en livlig debat om, hvorvidt trenden er sexistisk og bygger på forældede kønsroller.
”Jeg gør efter en stil, der siger ’uegnet til ægteskab’. Jeg elsker at træne og shoppe, og jeg er en superfeminist, der elsker at skændes,” skriver én bruger, mens en anden supplerer: ”Kom tilbage, når ’velegnet svigersøn’ bliver opfattet som et kompliment.”
Debatter som denne er ifølge the Guardian en del af en tendens til, at unge kinesiske kvinder i stigende grad gør oprør mod landets forældede kønsroller.
-
13:49
Bedre ernæring kan nedsætte tuberkulosedødsfald markant
10.000 indiske borgere har deltaget i et feltstudie med fokus på tuberkulosepatienter, og hvilken betydning sund kort har på patienterne. I projektet modtog tuberkulosepatienter en pakke med 10 kilo mad om måneden med for eksempel ris, mælkepulver, olie og multivitaminer sammen med deres tuberkulosemedicin.
Forsøget viser, at de første to måneder af behandlingen med mad og medicin øger patienternes vægt med fem procent, hvilket reducerer risikoen for at dø af sygdommen med 60 procent. Samtidig viser studiet, at andelen af familiemedlemmer, som bliver smittet af sygdommen, falder med 40 procent ved nærende kost. Det skriver The Guardian.
Indien er det land i verden med den højeste antal tuberkulosepatienter- og dødsfald. Landets regering har derfor sat sig for at mindske antallet af smittede med 80 procent og antallet af dødsfald med 90 procent, når kalenderen skriver 2025.
Forskerne bag det treårige forskningsprojekt begyndte i 2019, og størstedelen af deltagerne kommer fra områder langt ude på landet i den indiske stat Jharkhand. Flere end 80 procent af patienterne var undervægtige i begyndelsen af forsøget, mens studiet viser, at 75 procent af patienterne kunne komme tilbage til deres arbejde efter forsøgets behandling.
1 år siden
-
15:17
Etiopisk melding truer fortsat samarbejde om vandmangel i Afrika
Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, annoncerede søndag at The Grand Ethiopean Renaissance Dam nu er blevet fyldt og derfor kan beskrives som afsluttet, skriver Al-Jazeera. The Grand Ethiopean Renaissance Dam, også kendt under navnet GERD, er en enorm etiopisk dæmning placeret på Nilen. Meldingen skaber splid i det internationale samarbejde om dæmningen, da Egypten og Sudan nu frygter for deres befolkningers fremtidige vandforsyning.
Læs også: Etiopisk dæmning truer Nilens vand, men Egypten har en plan
De tre lande har siden 27. august 2023 genoptaget samarbejdet om en aftale, der skal fordele Nilens vandressourcer. Det egyptiske udenrigsministerium fordømmer Etiopiens handling som illegal, mens den etiopiske regering selv kalder dæmningen for ”en gave til generationer”, fordi den vil kunne fordoble landets produktion af elektricitet. Det møder kritik fra Egypten, fordi Nilen altid har været de omkringliggende landes primære kilde til både vand- og fødevaresikkerhed.
Undersøgelser fra FN viser, at både Egypten og Sudan allerede er svært ramte af vandmangel og i stadigt større fare for at løbe tør for vand, hvorfor dæmningen vil få store konsekvenser for Egyptens og Sudans befolkninger.
1 år siden
-
19:34
Svært at nå de landsbyer, der blev hårdest ramt af jordskælvet i Marokko
Dødstallet efter jordskælvet i Atlasbjergene i Marokko passerede søndag 2000. Men myndigheder og alle andre har stadigt svært ved at nå frem med hjælp og for eksempel ambulancer til de bjerglandsbyer tættest på skælvets epicenter, som er blevet allerværst ramt.
Jordvejene i området er blevet ødelagt eller blokeret af klippestykker, skriver al Jazeera.
I storbyen Marrakech, 70 kilometer fra epicentret, er det især indbyggerne i den historiske bydel, der er blevet ramt, ligesom flere af de berømte og bevaringsværdige bygninger er blevet beskadiget.
Jordskælvet blev målt til 6,8 på Richter-skalaen. Det er ikke en styrke, der sædvanligvis udløser så store ødelæggelser, som det er sket i Marokko. Men jordskælvet fandt sted i blot 26 kilometers dybde, og derfor er det gået så galt, skriver al Jazeera.
-
11:42
Vesten skabte det moderne Kina
Det er Vesten, der har gjort Kina til hele verdens fabrik og dermed skabt dets “tvangs-produktions model”, lyder det fra den indiske oppositionspolitiker Rahul Gandhi. South China Morning Post bringer historien om, at Indien gerne vil tilbyde en vision for produktion i et demokratisk miljø.
Rahul Gandhi, der talte ved et civilsamfundsarrangement i Bruxelles, sagde, at det var USA og Europa, der havde skabt det moderne Kina, fordi man ikke har taget sociale hensyn, når man er gået på storindkøb. Derfor er det muligt at have store produktionshaller med 100.000 arbejdere, siger Rahul Gandhi.
Han understreger, at Indien ikke kan levere den produktion, Kina kan. Men anbefaler Vesten at samarbejde om at udvikle en mere menneskelig model.
Rahul Gandhi kommer formentlig til at udfordre den nuværende ministerpræsident Narendra Modi ved valget næste år.
1 år siden
-
15:15
Tidligere Mossad-chef sammenligner Israels besættelse med apartheid
Israels besættelse af Vestbredden er apartheid mod palæstinenserne. Det siger Tamir Pardo, som er tidligere leder af den israelske efterretningstjeneste Mossad. Han er blot den seneste i rækken af prominente israelere, som sammenligner besættelsen af Vestbredden med Sydafrikas Apartheid-system.
Ifølge The Guardian vil Tamir Pardos udtalelse dog have høj indflydelse i landet, fordi efterretningstjenesten er meget respekteret i Israel samtidig med, at hans udtalelse kommer i en tid, hvor der ikke er udsigt til en uafhængig palæstinensisk stat.
70-årige Tamir Pardo blev valgt til leder af Mossad i 2011 af landets premiereminister, Benjamin Netanyahu. Hans udtalelse møder nu stor kritik fra Netanyahus parti, fordi de mener, at han i stedet for burde forsvare Israel og det israelske militær.
Sidste år stod Amnesty International også frem og kaldte Israels behandling af palæstinensere for apartheid. Det skrev vi en artikel om, som du kan læse her.
-
13:42
Guatemalas tidligere præsident får otte års fængsel i sag om korruption
Otto Pérez Molina, Guatemalas tidligere præsident, er blevet dømt til otte års fængsel for korruption, hvidvaskning og bedrageri. Under retssagen har han erkendt sig skyldig i anklagerne, skriver BBC. Han har blandt andet modtaget millioner af amerikanske dollars i bestikkelse for kontrakter til flere end 70 virksomheder.
Otto Pérez Molina var leder af landet fra 2012 til 2015, hvor han blev tvunget af posten som landets præsident af anti-korruptionsprotester. Han blev arresteret dagen efter, han stoppede som præsident, og har været fængslet siden.
Allerede sidste år blev 72-årige Otto Pérez Molina og hans tidligere vicepræsident dømt skyldige i en anden sag. Her kom det frem, at de har styret en bestikkelsesordning ved landets toldmyndighed. Begge korruptionssager er blevet afsløret med hjælp fra Den Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala, som blev oprettet af FN i samarbejde med Guatemala for netop at udrydde korruption i landet.
1 år siden
-
20:19
Fotojournalist fra Myanmar dømt til fængsel for sit arbejde
Fotojournalisten Sai Zaw Thaike dækkede tidligere på året konsekvenserne af cyklonen Mocha i Myanmar-delstaten Rakhine. Det er her, hvor den muslimske minoritet Rohingya hører til. Ifølge FN havde flere end en million mennesker akut brug for hjælp efter cyklonen, men militærjuntaen suspenderede al nødhjælp til området.
Fotojournalisten blev anholdt af militærjuntaen i maj i år og er nu blevet dømt 20 års fængsel og tvangsarbejde for sin dækning. Det skriver The Guardian, som har talt med chefredaktøren på mediet Myanmar Now, hvor fotojournalisten arbejdede. Chefredaktøren, Swe Win, siger også, at dommen er endnu et billede på, at pressefriheden er blevet totalsmadret, efter militærjuntaen kom til magten.
Siden militæret væltede Aung San Suu Kyis regering i 2021, er situationen i landet blevet markant værre. Blandt andet er antallet af væbnede oprørsgrupper eksploderet, og landet befinder sig i en humanitær krise. Netop det har vi talt med seniorforsker Helene Maria Kyed fra Danmarks Institut for Internationale Studier, DIIS, om i et afsnit af Globalnyts podcast Højtryk. Du kan finde afsnittet her.
-
12:15
Mindst fem millioner på flugt efter måneders væbnet konflikt i Sudan
Ifølge den seneste udmelding fra IOM, FNs Internationale Organisation for Migration, er flere end fem millioner indbyggere i Sudan blevet tvunget til at flygte fra deres hjem på grund de seneste måneders kampe i det afrikanske land. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Siden konflikten brød ud for cirka fem måneder siden, er flere end fire millioner sudanesere på flugt internt i landet, mens 1.1 million borgere er flygtet til Sudans nabolande heriblandt Egypten og Chad.
Siden april har der været mindst ni våbenhvileaftaler, som alle er blevet overtrådt. Det tyder derfor ikke på, at krigen mellem militæret og den halvofficielle styrke Rapid Support Forces (RSF) snart vil nå til en ende.
Hvis du har lyst til at vide mere om situationen i Sudan, havde vi før sommer besøg af en dansk Sudan-kender i vores podcast Højtryk. Hun fortæller blandt andet om frygten for, at konflikten eskalerer.
-
7:29
Netværk har tvunget cubanere til at kæmpe for Rusland i Ukraine
En menneskesmuglerring er blevet afsløret i Cuba. Ifølge udenrigsministeriet i Cuba leverer netværket cubanske borgere til den russiske kamp i Ukraine. Det gælder både cubanere, som bor i Rusland, og også cubanske borgere i Cuba.
Netværket af menneskesmuglere blev opdaget af det cubanske indenrigsministerium, og der arbejdes nu på at opløse det, lyder det fra den cubanske regering. Her slår regeringen også fast, at Cuba ikke tager del i krigen i Ukraine, og den tager samtidig kraftig afstand til menneskesmuglerne.
Den russiske regering har ikke udtalt sig om sagen endnu. Det har dog tidligere været fremme, at den russiske regering vil øge antallet af soldater, som deltager i krigen mod Ukraine, med 30 procent. Det skriver Al Jazeera.
1 år siden
-
13:39
Stillehavsland flytter ambassade til Jerusalem – Israel betaler
Papua Ny Guinea, som ligger lige nord for Australien, har flyttet sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Dermed slutter landet sig til en gruppe på nu fem lande og territorier, der anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Det er et kontroversielt emne, for langt de fleste af verdens lande er imod denne anerkendelse, hvilket skyldes, at store dele af byen er besat område.
Den papuanske statsminister, James Marape, indviede ambassaden sammen med sin israelske kollega Benjamin Netanyahu under et besøg i landet 6. september, og fortalte i den sammenhæng, at Israel vil betale omkostningerne for ambassaden i de første tre år.
Marabe begrunder sin regerings beslutning med, at Papua Ny Guinea er et stærkt kristent land, og at det derfor ikke kunne komme udenom at anerkende Jerusalem som hovedstaden for det israelske folk.
Han håber desuden på israelske investeringer i sit hjemland, hvor størstedelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
En forhenværende generaldirektør i den israelske udenrigstjeneste, Alon Leir, kalder aftalen mellem de to lande ’utrolig’ og ’vanvittig’.
”Jeg har været diplomat i mere end 30 år, og jeg har aldrig hørt om, at et værtsland har betalt for en udenlandsk ambassade,” siger han ifølge australske ABC.
De andre lande og territorier, som har flyttet deres ambassader til Jerusalem er USA, Honduras, Guatemala og Kosovo.
1 år siden
-
18:11
Skandale får sundhedseksperter til at kræve større åbenhed om WHO’s valg af regionale chefer
Det er ikke fordi, større åbenhed vil gøre op med de geografiske hensyn, der altid bliver taget i Verdenssundhedsorganisationen og alle andre steder i FN-systemet. Det vil heller ikke sætte en stopper for alle studehandlerne om topposter. Men måske vil det sikre, at ansøgerne i det mindste er kvalificerede, skriver Devex.
Det er begrundelsen for at omkring 60 sundhedseksperter har sendt et brev til WHO’s ledelse, som har kvitteret med at holde et møde med alle kandidaterne til posten som regional chef i den vestlige Stilehavsregion.
Chefen i den region blev fyret i marts efter masser af anklager om racisme, misbrug og uetisk opførsel. Det er WHO’s medlemslande, der vælger de regionale direktører. I oktober er der valg til posterne i det vestlige Stillehav, Sydøstasien og det østlige Middelhav.
-
14:12
Oliebosser i retten for krigsforbrydelser
To topchefer i et svensk oliefirma kom tirsdag for retten i Stockholm anklaget for meddelagtighed i krigsforbrydelser i Sudan i perioden 1999 til 2003. Det er svenske Ian Lundin og schweiziske Alex Schneiter, som var henholdsvis direktør og vicedirektør i firmaet Lundin Energy, som drev en række oliefelter i det, der i dag er Sydsudan.
De to anklages for at have bedt den sudanesiske stat om at stå for sikkerheden ved en af firmaets olieboringer. Ifølge anklagen skal landets militær herefter have bombet fra luften, dræbt civile og nedbrændt hele landsbyer.
De to risikerer fængsel på op til livstid. Anklageren kræver desuden at der skal beslaglægges 2,4 milliarder svenske kroner fra firmaet, som i dag hedder Orron Energy.
De to nægter sig skyldige, skriver nyhedsbureauet Reuters. Fra forsvaret lyder det, at der ikke er beviser mod de to, og at sagen bliver et enormt spild af tid og penge. Sagen forventes afsluttet i 2026.
Læs også Globalnyts artikel fra november 2021, der går mere i detaljer med sagen.
