Syv vigtige valg at holde øje med i rekordåret 2024

Søren Steensig

12. januar 2024

Læsetid: 8 min

I det kommende år skal hvert andet menneske på kloden en tur i stemmeboksen og sætte sit kryds ved et præsident-, parlaments- eller lokalvalg. Med omkring fire milliarder stemmeberettigede borgere til årets flere end 50 valg gør det 2024 til et rekord-år.

Mens mange øjne i Vesten sandsynligvis er vendt mod novembers epokegørende præsidentvalg i USA og junis valg til Europa-Parlamentet, er der også afgørende krydser at sætte i en række andre lande, længere væk fra Danmark. I flere magtfulde, folkerige og regionalt toneangivende nationer – blandt andet Indien, Sydafrika og Pakistan – vil valgresultaterne få stor indflydelse på milliarder af menneskeliv, ligesom de sandsynligvis vil sprede ringe i den storpolitiske mudderpøl.

Globalnyt guider her til syv af årets vigtigste valg. De er… ja, valgt på grund af deres afgørende betydning for landenes stabilitet og retning, eller fordi resultaterne kan pege på større regionale tendenser.

Taiwan stemmer om “krig eller fred” med Kina

Den 13. januar skal næsten 20 millioner stemmeberettigede taiwanesere sætte deres kryds til både præsident- og parlamentsvalg. Den siddende præsident Tsai Ing-wen går af efter de maksimale to embedsperioder, og hendes efterfølger kan efter alt at dømme se frem til en fireårig periode med mere højspændt diplomatisk linedans med den lunefulde storebror på fastlandssiden af Taiwanstrædet.

Kineserne har det seneste år skruet op for militærøvelserne rundt om det taiwanesiske territorie, særligt efter Nancy Pelose, daværende formand for Repræsentanternes Hus i USA, besøgte landet. Kinas Kontor for taiwanske anliggender har kaldt det kommende valg for et valg mellem “krig eller fred, fremgang eller forfald”.

I meningsmålinger har kandidaten fra det nuværende regeringsparti Democratic Progressive Party, Lai Ching-te, længe ligget foran kandidaterne fra de mere Kina-venlige partier, Taiwan’s People Party og Kuomintang.

Mens størstedelen af Taiwan’s 24 millioner indbyggere helst vil fastholde status quo og hverken erklære selvstændighed eller blive en del af Kina, går Lai Ching-te ud til valg på at fortsætte Tsai Ing-wens kølige forhold til kineserne og charmeoffensiv mod amerikanerene. De kinesiske myndigheder har tidligere kaldt Lai “en ballademager“.

Pakistans mest kontroversielle mand står (højst sandsynligt) ikke på stemmesedlen til skæbnevalg

Pakistans parlamentsvalg den 8. februar ser ud til at blive både meget dramatisk og skæbnetungt – også efter pakistanske standarder. Det nye parlament peger efterfølgende på landets næste premierminister, som er toppen af kransekagen i pakistansk politik. Valget er allerede kontroversielt af flere årsager.

Foto: Jawad Zakariya (wikimedia/CC/arkiv)

Først og fremmest sidder den mest populære politiker lige nu bag lås og slå og ser ikke ud til at kunne stille op. Tidligere premierminister Imran Khan blev afsat efter et mistillidsvotum i 2022, men har siden rejst rundt i landet for at opildne en folkestemning mod den siddende regering under Shebaz Sharif, der ifølge Khan erstattede ham som resultatet af en konspiration mellem landets magtfulde militær og USA.

Da Khan den 9. maj blev anholdt på anklager om korruption, svindel og embedsmisbrug under sin tid som premierminister, udløste det landsdækkende demonstrationer og protester, der flere steder udviklede sig til vold og hærværk mod statslige institutioner, blandt andet militærets hovedkvarter.

I august blev han igen anholdt, og de nye anklagepunkter om læk af statshemmeligheder diskvalificerer ham fra at stille op til valget. Andre ledende skikkelser fra Khans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI) også er blevet anholdt og frataget muligheden for at stille op. Khan har flere gange udtalt, at anklagerne mod ham er politisk motiverede med henblik på netop at holde hans navn væk fra stemmesedlerne.

Læs også: Pakistans “Storm på Kongressen”: Fængslet, men populær premierminister sår stadig splid

Kritikere er også mistænksomme over for timingen af en ny folketælling i efteråret, der ifølge regeringen nødvendiggjorde optegningen af nye valgdistrikter, lige inden Shehbaz Sharif overdrog magten til en midlertidig regering, som skal stå for valgets afvikling. En anden afsat premierminister, Nawaz Sharif – storebror til Shehbaz – er desuden vendt tilbage til pakistansk politik efter et eksil på fire år.

Hvem pakistanerne vælger, og hvor voldsom deres utilfredshed med valgets afvikling og resultater bliver, kommer efter alt at dømme til at få afgørende betydning for ikke bare de godt og vel 230 millioner pakistanere, hvoraf omkring 40 procent lever i fattigdom, men også for stabiliteten i Sydasien og Mellemøsten.

Præsidentvalg varsler stormvejr for Vestafrikas demokratiske fyrtårn

Senegal har i årtier været anset som Vestafrikas demokratisk fyrtårn. I en region, hvor militærkup historisk – og igen for nylig – har overtrumfet demokratiet, skiller Senegal sig ud ved, at landets folkevalgte regeringer aldrig er blevet kuppet siden selvstændigheden i 1960. Men den 25. februar går senegaleserne til stemmeurnerne i et præsidentvalg, der potentielt kan give ridser i det demokratiske renommé.

Efter flere års spekulationer om, hvorvidt den siddende præsident Macky Sall ville ændre forfatningen for at stille op til en ekstraordinær tredje periode, affejede præsidenten endelig den idé i juli. Men samtidig har hans regering slået hårdt ned på kritikere og oppositionspolitikere, hvilket ad flere omgange har fået vrede folkemasser på gaderne.

Særlig anholdelserne i 2021 og 2023 af oppositionspolitikeren Ousmane Sonko vakte forargelse blandt Senegals 23 millioner indbyggere. Sonko er grundlægger og leder af Pastef-partiet, der blandt andet vil skærpe landets love mod homoseksualitet og genindføre dødsstraf. I sit tidligere job som skatteinspektør var han med til at afsløre skatteunddragelse for omkring ni millioner dollar, ligesom hans afstandstagen fra den tidligere kolonimagt Frankrig har vundet ham mange tilhængere.

Læs eller lyt også: I Senegal kan vold og optøjer godt være et tegn på demokrati

Sidste sommer blev han idømt to års fængsel for at “korrumpere landets ungdom”, og to måneder senere opløste regeringen hans parti. Dommen medfører også en diskvalifikation fra det kommende valg. Højesteret har dog afgjort to gange, at Sonko skal have lov at stille op.

Om han får lov at stå på stemmesedlerne, om han i så fald kan vinde over regeringspartiets kandidat, premierministeren Amadou Ba, og ikke mindst hvordan valgdagen forløber, vil højst sandsynligt udstikke retningen for det senegalesiske demokrati det næste årti.

Modi kan stramme grebet om Indien

Et af årets helt store valg løber af stablen i Indien, når de stemmeberettigede af over en milliard indere skal vælge nyt parlament i løbet af april og maj. Sammensætningen af parlamentet dikterer, hvem der indtager landets øverste embede som premierminister. Dén taburet har Narendra Modi siddet på i næsten ti år, og det vil han meget gerne blive ved med, ser det ud til.

Modi er stadig voldsomt populær – meningsmålinger viser, at tre ud af fire indere er tilfredse med ham som premierminister – og hans BJP-parti klarede sig for nyligt over forventning i en række lokalvalg. Meget skal gå galt for Modi, hvis han ikke også skal stå i spidsen for Indien, når verdens nu folkerigeste nation forsøger at indtage en mere prominent rolle på den storpolitiske scene.

Læs også: ‘Det Indiske Århundrede’: Er Indien ved at overhale Kina i verdens økonomiske kapløb?

Oppositionen står svagt, men har trods alt vundet en sejr efter lederen af Kongres-partiet, Rahul Gandhi, som marts blev idømt to års fængsel for at have krænket folk med efternavnet Modi, er blevet frikendt ved Højesteret og ikke længere er udelukket fra det kommende parlamentsvalg.

Kritikere ser sagen mod Rahul Gandhi som udtryk for BJP-regeringens tiltagende pres på oppositionen, ligesom Modis myndigheder de seneste år har slået hårdere ned på landets mange etniske og religiøse mindretal, særligt muslimer.

Mexico skriver historie og stemmer om populær præsidents eftermæle

Allerede nu ser Mexicos parlamentsvalg den 2. juni næsten stensikkert ud til at blive historisk. De to spidskandidater til efterfølgende at blive udpeget som præsident er nemlig begge kvinder. Valgkampens frontløber er den tidligere borgmester for Mexico City, Claudia Sheinbaum, som afgående præsident Andrés Manuel López Obrador – ofte forkortet AMLO – har været med til at køre i stilling.

Ud over at Sheinbaum ser ud til at blive Mexicos første kvindelige præsident, vil hendes sejr også være historisk, da det i så fald er anden i streg for det venstreorienterede Morena-parti, som López Obrador stiftede i 2011. Inden hans valgsejr i 2018 havde midter-partiet PRI siddet tungt på landets øverste embede i 100 år. Hvis Sheinbaum vinder, vil det være kronen på værket for AMLO.

Selvom præsidenten, der til sommer må gå af efter den maksimale ene periode, i størstedelen af sin regeringstid har været populær i befolkningen, har kritikere været efter ham for at begrænse demokratiet for Mexicos 130 millioner indbyggere. Han har blandt andet forsøgt at skære i budgetterne for landets uafhængige valgkommission, og internationale observatører har nedjusteret det mellemamerikanske lands demokratiske status fra “mangelfuldt demokrati” til “hybrid-regime”.

Der er også stadig store udfordringer med den organiserede narkokriminalitet i landet, der huser syv af verdens ti farligste byer. Omkring halvdelen af Mexicos territorium anslås at være under narkokartellernes kontrol.

I sin tid som borgmester for Mexico City opnåede Claudia Sheinbaum gode resultater i kampen mod kriminalitet, da hun blandt andet reducerede byens mordrate betragteligt. Hun er uddannet i miljøvidenskab og har fået ros for sin grønne linje som leder af Mexico City. Hun markerede sig også som den første borgmester i Nord- og Mellemamerikas største by, der deltog i den årlige Pride-parade. Hendes eneste reelle rival ved valget er Xóchitl Gálvez fra det konservative PAN-parti.

Skandaler på stribe og politikerlede kan indvarsle regimeskifte i Sydafrika

Sommerens parlaments- og lokalvalg i Sydafrika ser ud til at blive de tætteste siden afskaffelsen af apartheid. Efter et væld af skandaler i regeringspartiet African National Congress (ANC), der har siddet på regeringsmagten siden 1994, har særligt to andre partier taget kampen op. Der er endnu ikke fastsat en dato for valget, men det skal ifølge forfatningen løbe af stablen i løbet af 90 dage efter, at parlamentet opløses i midten af maj.

De seneste to ANC-præsidenter, Jacob Zuma og den siddende Cyril Ramaphosa, er begge kommet i strid modvind efter afsløringer og mistanke om korruption. Zuma sad – omend kortvarigt – i fængsel for korruption under sin præsidentperiode. Ramaphosa undslap med nød og næppe en rigsretssag for korruption, Farmgate-skandalen, hvor mere end en halv million dollars blev fundet i møblerne på hans gård.

Skandalerne har kostet vælgernes tillid, og ANC høstede for første gang i tre årtier under halvdelen af de samlede stemmer ved lokalvalgene i 2021. I meningsmålinger forud for sommerens parlamentsvalg ser det også historisk dårligt ud for ANC, mens det store land på Afrikas sydspids kæmper med dårlig økonomi, høj arbejdsløshed, ustabil energiforsyning, stigende kriminalitet og verdens højeste økonomiske ulighed, særligt mellem hvide og sorte sydafrikanere.

Et af partierne, der står på spring til at lukrere på ANC’s dalende popularitet, er Umkhonto we Sizwe-partiet, som er opkaldt efter ANC’s nedlagte militære organisation. Jacob Zuma har offentligt erklæret, at han stemmer på det nystiftede parti i stedet for sine gamle partifæller. Også midter-partiet Democratic Alliance, der historisk har været populært blandt hvide sydafrikanere, ser ifølge meningsmålingerne ud til at få et godt valg.

Hvis sydafrikanerne sætter deres krydser, som meningsmålingerne spår, kan det resultere i den første koalitionsregering i Sydafrikas post-apartheid historie.

Opgavelisten er lang for Ghanas næste leder

Landets dårlige økonomi og stigende leveomkostninger fik sidste år ghaneserne på gaden ad flere omgange. Det helt store spørgsmål ved landets parlamentsvalg den 7. december bliver også, hvem der i ghanesernes øjne bedst kan løse landets krise, der opstod i kølvandet på corona-pandemien.

Ghana er længe blevet anset for at være et af de mest stabile landet i Vestafrika, men de seneste år har militæret i flere af nabostaterne kuppet demokratisk valgte regeringer. Samtidig vokser sikkerhedstruslen fra islamistiske grupper i landets nordlige ørkenområde, der grænser op til Burkina Faso.

I de seneste meningsmålinger har oppositionskandidaten, tidligere præsident John Mahama fra centrum-venstre partiet National Democratic Congress, ført over regeringspartiets kandidat, nuværende vicepræsident Mahamudu Bawumia fra det konservative New Patriotic Party. De to partier har også historisk delt præsidentperioderne mellem sig, og ved det kommende valg har Nana Akufo-Addo siddet de maksimale to perioder.

Der er udfordringer nok for den næste præsident, der bliver udpeget, når parlamentet er valgt. Hvor fredeligt valget forløber, og hvor godt vinderen klarer sig, kan få stor betydning for det kriseramte lands 34 millioner indbyggere og, måske, stabiliteten i regionen.