Af Lars Pehrson
medstifter af og admin. direktør for den almennyttige Andelskasse Merkur
Fra tid til anden forbløffes man over, hvor enkle løsninger kan være.
I vores del af verden er vi nærmest imprægneret med en forestilling om, at hvis et problem skal løses – det være sig mangel på energi, mad eller vand, forurening osv. – så kræver løsningen kompliceret teknik og mange penge.
Jo mere komplicerede løsninger, der tilbydes, desto større er fascinationen. Tænk bare på atomkraft og genteknologi!
I november 2009 mødte jeg en canadier, der arbejdede med noget, jeg aldrig havde hørt om før:
Han udvinder vand fra tåge i tørre områder og skaffer dermed rent drikkevand til mennesker og dyr, vandingsvand osv.
Selv i verdens mest tørre områder indeholder atmosfæren fugtighed. Særligt om natten og i morgentimerne, når køligheden sænker sig, og særligt i bjergegne og kystnære områder. På nogle årstider mere end andre, men der er næsten altid noget – selv om det ikke regner.
Tågen eller disen består af bittesmå dråber, som det gælder om at få fat i. Men hvordan? Naturen klarer det ved at vegetationen fanger dråberne op, de sætter sig på løv og nåle, og fugten drypper ned på jorden. Mange steder er denne funktion ødelagt, fordi skov og anden vegetation er ryddet.
Tåge i ellers knastørt område
Løsningen er forbløffende enkel:
Man opsætter et lodretstående net, af en type som i forvejen anvendes f.eks. til beskygning i gartnerier. Det fremstilles af plast og koster ikke ret meget.
Nettet placeres så vinden typisk vil stryge på langs af nettet, og ved nettets nederste kant placeres en slags ”tagrende”, hvor vandet løber ned.
Når tågen kommer, vil den sætte sig på nettet, de små dråber løber sammen til større og falder ned i renden – herfra løber de ved tyngekraftens hjælp ned i en beholder. Er der en passende vind, vil den hjælpe til med at få vandet til at falde af nettet og give plads til mere.
Et 40 m2 net kan producere op til 1.000 liter i døgnet, i gennemsnit typisk 200 liter i døgnet – afhængig af placeringen.
En sådan 40m2 vandsamler koster ca. 1.000-1.500 US dollar og kan holde i 10 år. Et landsbyanlæg, der kan producere 2.000 liter i døgnet koster omkring 15.000 dollar.
Om dagen kan der afhængig af forholdene sætte sig støv i nettet. Dette vil blive vasket væk, så snart det første vand begynder at løbe ned ad nettet.
En enkel løsning er et T-rør med en bundprop, hvor det første vand løber ned, sammen med støvet, og når det lodrette rør er fyldt op, er vandet rent, og løber ud i vandbeholderen. Bundproppen skal tages ud en gang om dagen, og vandet i det lodrette rør kan bruges til vanding af jord eller dyr.
Anlægget behøver dermed ingen pumper, ingen elektricitet, ingen mekanisk bevægelige dele. Enkelt og billigt!
Systemet er udviklet af den canadiske NGO fogquest, som har opstillet anlæg i Guatemala, Chile, Eritrea, Nepal, Oman m.fl. steder.
Verden over findes der dedikerede personer, der arbejder med dette område, som ikke tiltrækker sig megen opmærksomhed. Det skyldes formentlig bl.a., at der ikke er de store penge i det!
Se mere på www.fogquest.org
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt
