Tand-professor i WHOs tjeneste fylder 75

Redaktionen

Professor, dr.odont. Ingolf John Møller, Hørsholm, i mange år i WHOs tjeneste, fylder 75 år onsdag d. 17. september.

Ingolf J. Møller er en international kapacitet indenfor bekæmpelse af tandsygdomme, især hos børn i u-landene. Han var i mange år tilknyttet Verdenssundhedsorganisationen, WHO og lagde bl.a. strategien for, hvordan man kan forebygge dårlige tænder i udviklingslandene, skriver Berlingske Tidende.

I sin ansættelse i WH0 har professor Møller hjulpet tandplejen i praktisk talt samtlige lande i Østeuropa og Mellem- og Fjernøsten. I årene 1970-85 var han leder af WHOs internationale kurser i samfundsodontologi, som bl.a. blev holdt i Århus, København, Bangkok, Chiang Mai, Damaskus, Nairobi og Beijing.
Han er nu pensioneret.