Debatindlæg af Michael Arbirk Der er et skisma mellem de professionelle og de frivillige. Kun ved et løft i oplysningsniveauet i civilsamfundet vil der kunne ændres på dette. Debattøren har en række konkrete forslag til, hvordan det kan gribes an.
Dette er anden og sidste del af Michael Arbirks indlæg. Første del blev bragt mandag og kan ses her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-08-13/tema-om-frivillighed-12-skismaet-mellem-frivillige Verden er af lave – hvad skal vi så gøre? For det første skal udviklingsministeren (Danida) være solidarisk med andre ministre og basere civilsamfundsstrategien på både ånd og praksis formuleret i Frivilligcharteret (link til chartret efter artiklen). Dette officielle papir, revitaliseret af den nuværende regering i maj, bør være basis for HELE regeringens ageren. Således også af udviklings-ministeren, hvis radikale partifælle, Elsebeth Gerner Nielsen, var primus motor i den oprindelige formulering af dokumentet. Han kunne passende starte ved den igangværende nyformulering af civilsamfunds-strategien. De frivillige konger For det andet bør de professionelle besinde sig, læse Hal Koch’s dokument om demokrati, og forstå, hvad det betyder at arbejde, ansat af frivillige. De frivillige skal behandles som konger af deres egne ansatte – ikke omvendt! Dernæst bør civilsamfundsstrategien indeholde en betydelig uddannelseskomponent for frivillige. Ikke mindst for bestyrelser og andre ansvarlige. Der bør være krav om, at man skal have været på kursus i basale temaer, omkring samfundsudvikling, historie, hvordan verdenshandelen reguleres, hvordan multinationale selskaber reguleres/eller ikke reguleres, hvordan finansen reguleres/ikke reguleres, hvordan klimatiltag aftales globalt osv. Da jeg blev udsendt til Tanzania i midten af 80-erne var den slags kurser obligatoriske. Lad os gøre dem obligatoriske for ALLE, som ønsker at søge om bevillinger under civilsamfundsstrategien. Kurserne bør enten være længere aftenskoleforløb eller f.eks. weekendkurser, så emnerne kan blive debatteret grundigt. SÅ vil det også være muligt at sætte flere ord på hvorfor deltagerne vil sende penge til deres partnere og relatere begrundelserne til f.eks. civilsamfundsstrategien. Kurser til aktive borgere Endelig bør udviklingsministeren, hver gang han bevilger en million kr. til en kampagne som f.eks. Verdens bedste Nyheder, bevilge 200.000 kr. til kurser til aktive borgere i de samme spørgsmål som nævnt ovenfor. Til slut bør ingen formidler (kommunikationsekspert) ansættes i de folkelige organisationer uden at kunne udtrykke sig forståeligt på klart dansk. Det vil nok kræve en del efteruddannelse, da disse personer jo kun har lært at formulere sig i buldrende overskrifter, der kan tjene reklamekronerne hjem. En indikator på dette kunne være de reklamer, de folkelige organisationer laver f.eks. i forbindelse med Danmarks indsamlingen. Hvis populisme og nødhjælpsstunts tager overhånd, ja så mister disse organisationer simpelt hen støttekroner. Oxford Aid kunne bruges som uvildigt evalueringsorgan, da de jo allerede har kritiseret de danske organisationers populistiske tilgang til oplysning om forholdene i den fattige verden. Kun en aktiv indsats, der målrettet søger at øge oplysningsniveauet i det danske civilsamfund, vil kunne ændre på det skisma, som eksisterer mellem de professionelle og de frivillige. Michael Arbirk er agronom. Han har tidligere bl.a. været udsendt til Tanzania af MS og af Folkekirkens Nødhjælp til Namibia og har beskæftiget sig med mange sider af lokalsamfunds-udvikling. Han er desuden blogger på U-landsnyt.dk Michael Arbirks blog: http://www.u-landsnyt.dk/blogs/michael-arbirk Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
