Min kusines veninde solgte mig.
Hun havde spurgt mig, om jeg kunne passe hendes baby et par dage, mens hun besøgte en af sine søskende. Hun snød mig imidlertid, for hun havde ikke inviteret mig til at komme til sit hjem, men til et bordel.
Hun fik penge fra bordelejeren og efterlod mig der. Hun sagde, at hun ville komme og hente mig igen, men hun kom aldrig. Hun er senere død af aids.
Jeg havde ingen steder at tage hen
I begyndelsen ønskede jeg bare at komme væk. Men jeg indså snart, at jeg ikke havde nogen steder at tage hen, så jeg blev.
Jeg ønskede at tage hjem, men jeg skammede mig for meget til at kunne møde min familie.
Jeg fik ingen penge ud af at arbejde som prostitueret, for alfonsen tog alt, hvad jeg fik fra kunderne.
I den første tid tog de sig godt af mig og tvang mig ikke til at have sex med kunderne.
De gav mig nogle indsprøjtninger, som de sagde, ville gøre mig smuk. Jeg ved ikke, hvad det var, men det gjorde mig glad.
Efter en måned tvang de mig til at have sex. Først sagde de det stille og roligt og lokkede mig med, at jeg kunne tjene penge ved det.
Jeg nægtede, og så slog de mig med et bælte, indtil jeg sagde ja til at gøre det.
Måtte ikke sige nej til at have sex
Kunderne slog mig også, og jeg blev klar over, at jeg ikke kunne slippe ud af det.
Nogle kunder slog mig med deres gevær, hvis jeg nægtede, eller hvis jeg bad dem om at bruge kondom, fordi jeg var bange for at blive smittet med sygdommen hiv, som nogen havde fortalt mig om. De truede med at slå mig ihjel.
Det endte med, at jeg blev smittet med hiv, og det gjorde mig endnu mere bange. Bange for at dø.
Jeg havde ikke noget håb og intet selvværd. Jeg ønskede ikke at leve. Et par gange forsøgte jeg at købe sovepiller for at begå selvmord. Men apotekeren ville kun sælge to piller ad gangen.
Jeg havde hele tiden feber, og hver nat havde jeg mareridt og kunne ikke sove.
Kristen organisation gav mig respekten for mig selv tilbage
Men så fandt jeg Daughters of Cambodia. De gav mig et job og hjalp mig med at få behandling, når jeg blev syg.
De gav mig råd og vejledning, og mine tanker og følelser begyndte at ændre sig. Før følte jeg mig som ingenting, men nu ved jeg, at jeg har værdi.
Hos Daughters tvinger de mig ikke til at lave noget, som jeg ikke er i stand til. De er tålmodige, selv om jeg kun kan sy meget enkle ting, og selv om jeg ikke lærer ret hurtigt.
Nu behøver jeg ikke længere sovepiller for at kunne sove, og jeg har sjældent mareridt.
Jeg er stadig meget bange for at dø, men når jeg mærker frygten, beder jeg til Gud, og så bliver min angst mindre.
Læs hele artiklen hos Luthersk Mission
