Top brands dumper på bæredygtig bomuld

6288230823_ab8bfd5329_o
Bomuld inden høst
Foto: Kimberly Vardeman/Flickr
Forfatter billede

Blot otte virksomheder ud af 37 klare sig ud af det røde felt på ranglisten over virksomhedernes brug af bæredygtig bomuld. Kun IKEA, som ligger nr. 1 kommer i den grønne zone med 12 ud af 19,5 mulige point. C & A (9), H & M (9) og Adidas (7,75) følger i den gule zone, mens Nike (6,75), M & S (5.5), VF Corporation (3,25), og Kering (3) er i den orange zone. Yderligere 29 virksomheder falder i den røde zone og virker til stort set intet at gøre for bæredygtigheden i den bomuld de bruger.

"IKEA, C & A og H & M viser hvordan brugen af bæredygtig bomuld er godt for erhvervslivet og miljøet, men mange førende virksomheder formår ikke at leve op til deres CSR ansvar", siger Jacob Fjalland, der er international programchef i WWF Verdensnaturfonden og fortsætter:

"Det har aldrig været nemmere at source mere bæredygtig bomuld, så der er ingen undskyldning for virksomhederne for ikke at tilbyde mere ansvarlige produkter til kunderne."

Omkring 10-13 procent af den globale bomuld kan klassificeres som mere bæredygtig, men kun mindre end en femtedel af det bliver faktisk brugt som bæredygtig bomuld i produkter. Det betyder at mere end 83 procent af den bæredygtige bomuld sælges som helt almindelig konventionel bomuld på grund af manglende efterspørgsel fra top brands og virksomheder.

Den fulde Cotton Ranking Report kan læses her