Turistrekord i Egypten

Redaktionen

Turismen slog alle rekorder sidste år i Egypten. Landets turistminister, Dr. Mamdouh El-Beltagui, siger til TrawelWireNews, at over 6 millioner turister kom på besøg i 2003 – det største antal nogensinde.

Turistindustrien er en af Egyptens vigtigste indtjeningskilder af udenlandsk valuta. Turistministeren peger på, at der er investeret kraftigt i turisme på det seneste. Sidste år blev der f.eks. iværksat 33 nye hotelprojekter med en samlet kapacitet på over 9.000 senge og i Luxor lufthavn er man i gang med en større udvidelse og modernisering, så lufthavnen for fremtiden kan klare flere passagerer.

Luxor er verdens største frilufts-museum med nogle af de mest spektakulære faraoniske minder i nærheden. Det var netop ved Luxor, at islamiske ekstreminister for år tilbage dræbte snesevis af tyske og schweiziske turister, hvorefter turiststrømmen led et brat knæk.

Sidenhen har terrorangrebet på USA den 11. september 2001 kastet lange skygger over Mellemøstens turisme. Flere af hovedmændende bag angrebet var egyptere. Men nu går det atter fremad.