TV-komiker skal være præsident i Guatemala

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Anden og afgørende runde af præsidentvalget i Guatemala blev søndag vundet af Jimmy Morales, der ikke tidligere har bestridt en politisk post. Han fik omkring 70 procent af stemmerne, skriver Al Jazeera.

Han er kendt fra TV, hvor han har spillet en rolle i komedie-serien Moralejas sammen med sin bror Sammy Morales.

Det endelige resultat foreligger dog endnu ikke, men der er ingen tvivl om at Morales løber af med sejren, hvilket hans modstander også har erkendt.

Morales vandt overraskende første runde af præsidentvalget i september men opnåede ikke flertal, hvorefter valget skulle afgøres i en anden runde mellem de to kandidater med flest stemmer – Morales og Sandra Torres.

Jimmy Morales står i spidsen for det højreorienterede parti Frente de Convergencia Nacional, FCN–Nación, der blev stiftet i 2008 af tidligere officerer fra landets militær. Morales meldte sig ind i 2013.

En anden af partiets topfolk er Édgar Justino Ovalle Maldonado, der i 1980erne var højtstående officer i en del af militæret, der var involveret i drab på medlemmer af de oprindelige befolkningsgruppe Ixil – drab, der senere er blvet klassificeret som folkemord af landets parlament.

Valget af Morales ses af mange som en proteststemme mod det etablerede system.

Landets tidligere præsident Otto Perez Molina trådte tilbage i september efter alvorlige korruptionsanklager. Få dage senere blev han fængslet i sagen. Tidligere var hans vicepræsident også blevet fængslet i sagen.

Læs mere: Guatemalas tidligere præsident i fængsel (04.09.2015)