Ung indisk kunstner sætter fokus på den tabuiserede kvindekrop

Den 20-årige kunstner Sarah Naqvi, der til daglig studerer tekstildesign på The National Institute of Design i Ahmedabad, Indien, forsøger med sin kunst at normalisere kvindekroppen og dens naturlige funktioner som for eksempel menstruation samt nedbryde det tabu og den skam, der ofte er knyttet hertil.

I flere af sine værker benytter hun hverdagslivsobjekter såsom undertøj, tamponer og bind, hvorpå hun broderer med rød tråd, pailletter og perler, så det kommer til at ligne menstruationsblod.

Hendes kunst, der hovedsageligt udstilles via hendes profil på Instagram, består udover broderede værker af afbildede kvinder i alle størrelser, former og farver. Arbejdet med netop kvindekroppen og spørgsmål relateret til kropsbilleder og idealer udspringer af Naqvis personlige opfattelse af, at der ikke findes noget mere rent og sandfærdigt end den krop, vi lever og trækker vejret i.

”Mit arbejde med emner som menstruation og body shaming, opstod ud af et behov for at fokusere på områder der i Indien aldrig adresseres. Jeg besluttede mig for at stoppe med at være tilskuer og i stedet være en del af en den forandring, der er så stærkt behov for. I en tid hvor kvinder ikke kan gå ude om natten, selv på befolkede gader, uden at frygte for deres sikkerhed, virker det kun rigtig at forsøge at gøre noget for at ændre situationen,” skriver Naqvi i en mail til Globalnyt.

Visuel diet

Når den unge kunstner skal forklare sit arbejde, nævner hun begrebet ’visuel diet’. Det handler om, at hjernen kan vokse via det vi oplever visuelt.

”Lad os sige du er en 13-årig pige, og at din visuelle diet består af magasiner, der fremmer urealistiske kropsidealer, og som udstiller din krop som forkert og unormal. Som en ung naiv pige starter man med at opgive ting, man elsker i håbet om at komme til at ligne en af forsidernes glansbilledkvinder. Det er et problem, der vokser, indtil det bliver adresseret og anerkendt – hvilket det desværre sjældent bliver,” forklarer Sarah Naqvi i sin mail.

Naqvi har et mål om, at hun gennem sin kunst kan påvirke tilskuernes visuelle diet i en positiv retning. Målet er blandt andet at normalisere sider af kvindekroppen, der ses ned på eller skammeliggøres i det indiske samfund.

Kroppen vokser, udvider sig, trækker sig sammen og rummer ideer, der kan ændre verden. I Naqvis optik er hvert et ar, strækmærke, kurve eller delle en del af det at være menneske. De er med til at berette om livets op og nedture, om alle de gange man har grint, grædt og er faldet for atter at rejse sig.  Når man grummes ved sin egen krop, fornægter man sin egen historie, hvilket ifølge Naqvi er den direkte vej til unødvendigt og udraderende selvhad:

”Vi har alle på et eller andet tidspunkt kaldt vores krop et tempel, så hvorfor lade resten af verden bryde det billede ned. Du er den eneste, der bor i din krop; andre er kun på besøg. Det er vigtigt at give sig selv lidt line, spise det sidste stykke kage, smile lidt bredere. For i sidste ende er det kun dig selv, der kan redde dig.”

Behovet for kunsten og den feministiske sag

Den manglende italesættelse og bevidsthed omkring især unge pigers kropsbillede er en af grundene til, at Naqvi føler et behov og i høj grad et ansvar som menneske og kunstner for at adressere problemerne. Naqvi bruger broderiet som medie. Det er en alsidig og gammel kunstart, mener hun – noget, folk kan forholde sig til og forstå; et universelt sprog.

Gennem sin kunst taler Naqvi en feministisk sag om kropspositivitet og den naturlige kvindekrop. Emner, der i et land som Indien sjældent omfavnes, men i stedet er stærkt tabuiseret. For hende kan feminisme ikke begrænses til den enkelte kvinde og dennes egne erfaringer. Det er i højere grad et spørgsmål om alle kvinders ret til myndiggørelse og anerkendelse.

”Vi lever i et samfund (Indien red.), der lider under følgerne af mange års dybt rodfæstet patriarki, der har skabt, kultiveret og håndhævet en idé om den "ideelle” kvinde: En kvinde, der viser sig, opfører sig og bærer sig selv på en særlig “acceptabel” måde. Indisk kultur hylder og tilbeder gudinder, så hvorfor er der en forskel i den måde, man behandler vores kvinder på i forhold til gudinderne? Hvis man ikke forsøger at ændre gudinder, hvorfor så forsøge at ændre kvinderne? Alle kvinder er gudinder, så lad os starte med at behandle dem på den måde, de fortjener.”

Blandt den unge kunsters inspirationskilder finder man den iranske kunstner Shirin Neshat og egypteren Ghada Amer. To kvinder der begge er kendt for at lave kunst, der omhandler køn og seksualitet. Deres værker er ikke blot en udtryksform, men er i sig selv frigørende, og dét inspirerer i særlig grad Sarah Naqvi.

Naqvis forkærlighed for Instagram skyldes, at sociale medier ifølge hende er en af de mest magtfulde platforme for kunstnere:

”Gennem sociale medier er det muligt at nå ud til forskellige mennesker i hele verden og især brugbart i forsøget på at nå den del af befolkningen der vender blikket væk fra emnet. Det er netop dem der er vigtige at trænge igennem til  – det er der den rigtige samfundsforandring gennem kunsten tager sin form.”

Du kan se flere af Sarah Naqvis kunstværker her.