Thorning må ændre kurs som FN’s flygtningechef. Det internationale samfund må ofre sig langt mere både hjemme og i nærområderne, skriver dagbladet Politiken således på lederplads lørdag.
“I en verden med over 60 millioner på flugt findes få vigtigere stillinger end FN’s flygtningehøjkommissær. Derfor vil det selvsagt være flot og i Danmarks største interesse, hvis Helle Thorning overtager posten til nytår”, hedder det.
Og videre:
Umiddelbart skulle man mene, at hun må have endog rigtig gode chancer for at blive udnævnt. Thorning har gode internationale kontakter, stor erfaring med at begå sig på de bonede gulve og evnen til at indrette sine politiske synspunkter efter, hvad der tjener sagen bedst.
Under valgkampen konkurrerede Socialdemokraterne og Venstre om at vise handlekraft, når det gælder om at holde flygtninge ude af Danmark.
Det kræver omstillingsevner at ændre kursen, men hvis nogen besidder dem, er det den tidligere statsminister.
Et politisk flertal herhjemme insisterer på at opretholde det danske EU-forbehold på asylområdet, selv om det for hver dag bliver mere og mere tydeligt, at der kun findes en fælles europæisk løsning på problemerne.
Selv om Helle Thorning-Schmidt som eventuel højkommissær skal holde sig fra dansk indenrigspolitik, kan hun passende overtage synspunktet. Det trænger vi til, slutter Politiken.
Se mere om hendes kandidatur i artiklen Helle Thorning er kandidat til posten som FN’s flygtningehøjkommissær (04.09.2015)
“Ser skævt til Danmark”
En tidl. topdiplomat i FN-systemet påpeger, at der bliver set skævt til Danmarks stramninger af asyl- og flygtningepolitiken.
Selv om Helle Thorning besidder de rigtige egenskaber og kvaliteter, kan hendes danske baggrund derfor gøre det lidt sværere for hende at få det prestigefyldte job.
Sådan lyder det fra den tidligere danske vice-flygtningehøjkommissær Søren Jessen-Petersen.
“Vi kan ikke lægge skjul på, at mens de nordiske lande stadig står godt, så er det danske ry blevet meget blakket på det sidste – ikke mindst i øjeblikket, men også under hendes regeringstid – hun var under pres, og det var ikke altid den asylpolitik og flygtningepolitik, som man ville forvente af en eventuel højkommissær”, siger han.
Efter sidste års stigning i antallet af asylansøgere, valgte SR-regeringen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen at stramme reglerne for asyl og familiesammenføring.
Søren Jessen-Petersen fortæller, at mange af hans internationale kontakter ikke forstår, hvad der sker i Danmark i øjeblikket.
“Hendes fordele er oplagte”
Alligevel er det bestemt ikke usandsynligt, at Helle Thorning-Schmidt kan blive valgt.
“Sverige og Norge står fortsat ganske stærkt, hvor Danmark har fået lidt af et blakket ry, men jeg tror nu nok, at hendes fordele er så oplagte, at hun trods en lidt kontroversiel fortid på dét område som dansk statsminister står stærkt”, vurderer Søren Jessen-Petersen.
“Der kan sagtens være 5-10 kandidater til jobbet. Nogle af dem vil være mindre stærke end Thorning-Schmidt – nogle vil måske være ligeså stærke”, gør han gældende.
Geralsekretær Ban Ki-moon kan dog først fremlægge navnet, når han har haft meget brede konsultationer generelt og ved, at hans kandidat har bred støtte, siger Jessen-Petersen, der bestred sit seneste FN-job fra 1997 til 2002.
Den tidligere vice-højkommissær vurderer, at den nye højkommissær vil være klar til endelig godkendelse i november.
Amerikanernes holdning vejer tungt
Den fhv. radikale udviklingsminister, Anita Bay Bundegaard (2000-2001), der en overgang senere var rådgiver for UNHCR i Geneve, påpeger, at der skal arbejdes hårdt på at få støtte til kandidaturet.
Bl.a. fra amerikanerne, der har meget at skulle have sagt, når det gælder at få valgt den nye flygtningehøjkommissær.
“Jeg kan ikke forestille mig, at man går ud med sådan et kandidatur, hvis ikke man er sikret en meget væsentlig opbakning – og det kan ikke udelukkes, at Helle Thorning-Schmidt allerede har skaffet sig amerikanernes støtte”, siger Anita Bay Bundegaard.
“Hvad er det, hun vil med jobbet”
Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, mener, at Thorning vil kunne gøre det godt i FN – selv om han tidligere har foretrukket en fagperson til jobbet.
”Hun skylder at fortælle, hvad hun vil. Men det går jeg da stærkt ud fra, at hun vil gøre, for det giver jo ingen mening at stille op til netop det job, hvis ikke man har nogle stærke ambitioner med det – og det bliver rigtig spændende at diskutere med hende,” siger Anders Ladekarl.
Lige nu står UNHCR i en situation, hvor der er behov for en person, som kan manøvrere politisk i et meget, meget vanskeligt felt. Og det kan i “denne situation godt være dén kvalifikation, man har mest brug og – også mere end at have et indgående kendskab til flygtningelovgivningen”, vurderer han
Og den kvalifikation besidder Helle Thorning-Schmidt?
”Hun har i hvert fald vist, at hun kan begå sig internationalt, og at hun har de internationale relationer, der gør, at hun kan imødegå de meget svære diskussioner, der kommer om, hvem der skal tage ansvaret for den nuværende flygtningesituation, og om flygtningekonventionerne er tidssvarende.”
Trods kritikken af dansk asylpolitik mener Anders Ladekarl, at Thornings kandidatur vil blive anskuet i en international kontekst og ikke en national.
Lykketoft: Hun har gode chancer
Mogens Lykketoft vurderer, at Helle Thorning har gode chancer for at blive valgt til posten som flygtningehøjkommissær.
“Når man kommer med en baggrund som tidligere statsminister i Danmark, har man gode chancer”.
“Men jeg ved ikke – og det tror jeg heller ikke, at hverken Helle Thorning eller Lars Løkke Rasmussen gør – om der er andre kandidater med den baggrund, siger Lykketoft, der overtager formandshvervet for FNs generalforsamling i et år fra 15. september.
“Hun har et rigtig godt udgangspunkt for at knytte de kontakter rundt i verden, der skal til. Også til at sørge for, at UNHCR kan få de midler, der er nødvendige. Der er nogle store kriser i øjeblikket, og de beløb, man skal have i kassen, kommer ikke hurtigt nok i forhold til, hvor dramatisk udviklingen er”, lyder det overordnet fra den danske veteran-politiker.
“Hun har formatet”
Også Thornings efterfølger som socialdemokratisk partiformand, Mette Frederiksen, mener, at hun er den rette til det store job i Geneve; især “i en tid, hvor det internationale samfund har en kæmpe opgave at løse på flygtningeområdet”.
“Udfordringen med at beskytte verdens flygtninge har ikke været større siden Anden Verdenskrig. Og vi har mere end nogensinde før brug for en dygtig leder, som kan samle verdens lande om opgaven”.
“Én, der kan samle og skabe resultater. Én, der har internationalt format. Jeg kan ikke forestille mig nogen, der vil være bedre til det arbejde end Helle Thorning”, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.
Socialdemokraternes formand mener samtidig, at danskerne bør være stolte, hvis Thorning ender med at “besætte en af verdens internationale topposter”.
“Uomtvisteligt en god kandidat”
Politisk kommentator for dagbladet BT, Søs Marie Serup, når frem til, at Helle Thorning har mange af de værktøjer, der skal til for at løse opgaven.
“Hun er uomtvisteligt en god kandidat. Hun har erfaring som statsminister og et stort internationalt netværk. Derudover er hun repræsentant for et lille land, der er kendt for at yde forholdsvis meget u-landsbistand”, lyder det til Berlingske Nyhedsbureau.
Kommissariatets vigtigste opgave er at sørge for beskyttelse og hjælp til verdens flygtninge og statsløse. I alt er der ansat 7.600 medarbejdere fordelt på 125 lande i FN-organisationen.
Søs Marie Serup pointerer, at Helle Thorning kommer hun til at drage stor nytte at sit gode navn i udlandet, hvis hun ender med at få posten, når den nuv. portugisiske højkommissær, António Guterres, skal afløses.
»Den vigtigste funktion er i virkeligheden, at man kan få landene til lommerne. Altså at få de rige lande til at yde store bidrag, som man kan prioritere videre.… det er politisk på den måde, at det er essentielt at udnytte sit store netværk”, siger Søs Marie Serup.
“Posten falder lidt under NGO-kategorien, men samtidig er det et af de områder i verden, der er størst fokus på netop nu. Det er en post i den øverste mellemklasse og i hvert fald ikke nogen retrætepost, da der også er store udfordringer at løse”, siger den politiske kommentator.
Stikpiller fra Pia Kjærsgaard
Spørger man Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, må Helle Thorning-Schmidt være ganske tæt på posten, når det meldes officielt ud.
“Når det bliver meldt ud på den måde, må det være tæt på. Hvis hun ikke får posten, vil det være et meget stort nederlag for hende, når hun tidligere har misset én international toppost,” lyder det fra Pia Kjærsgaard.
Tidligere var der bl.a. tale om en post som formand for Det Europæiske Råd, populært kaldet EU’s præsident. Den post endte dog med at gå til polakken Donald Tusk.
“Det er godt at vi som et lille land, kan få fat i topposter som den her. Og vi ved, at Helle Thorning er udmærket i udlandet, hvor hun plejer at gøre en fin figur”, siger Pia Kjærsgaard, der dog vil se resultater, hvis Thorning skulle få posten.
“Det er fint, hvis Helle Thorning får posten. Men det kommer selvfølgelig an på, hvordan hun forvalter stillingen. Mit råd er, at hun skal fokusere på nærområderne i den flygtningesituation, vi har nu”, uddyber Kjærsgaard.
BT: For dårligt Pia
BT kommenterer på lederplads lørdag “Pia K.s pinlige (og smålige) stikpille”.
I går stak den ’gamle’ Pia Kjærsgaard næsen frem igen, da hun kommenterede Helle Thorning-Schmidts (S) kandidatur. For så kunne den tidligere værdikriger ikke dy sig længere”, skriver avisen og fortsætter:
Ifølge Folketingets formand er Thornings mulige job i FN “langt mere hende end at være i Danmark”.
Hvad Pia Kjærsgaards projekt er, udover det ceremonielle, har vi til gode at høre. Brug dog tiden på at definere dét i stedet for at komme med pinlige og smålige stikpiller til en kollega, der er bragt i stilling til en international toppost. Det, Kjærsgaard præsterede i går, er simpelt hen ikke en værdig opførsel for Folketingets formand, hedder det.
Fem vigtigste udfordringer
Samme BT opregner flygtingehøjkommissærens fem vigtigste udfordringer:
- Der er flere flygtninge i verden nu end nogensinde siden Anden Verdenskrig.
- Flygtninge er på flugt i meget lang tid. Beboere i verdens flygtningelejre er der i gennemsnit i 17 år.
- Flygtningene er mere kontroversielle end nogensinde, og lande ved Europas grænser bygger hegn for at holde dem ude.
- At sikre, at de lande, der har underskrevet flygtningekonventionen, også overholder den, og minde medlemsstaterne om deres forpligtelser.
- Skaffe flere penge til de lande, hvor flygtningepresset er hårdest.
