Venstre står fast på hugget på 2,5 milliarder i bistanden

Forfatter billede

Den voldsomme kritik af udspillet sidste år om at sænke u-landsbistanden drastisk med 2,5 milliarder kr. i ét hug har ikke fået Venstre til at slække på sparekravet med en krone. Det fremgår af partiets forslag til finanslov for 2015, som blev fremlagt mandag. 

I forslaget står direkte, at “i 2015 vil besparelsen udgøre ca. 2,6 mia. kr., der kan prioriteres til nye initiativer”. Disse initiativer er skattelettelser og mindre afgifter til danskerne og en særlig sundhedspakke. 

Partiet kalder selv besparelsen betydelig. Den fremkommer ved at drosle Danmarks bistandsmillioner til de fattige lande ned fra nu 0,83 procent af vor nationalrigdom til 0,7 pct., som fortsat er FNs internationale målsætning.

I så fald skal vi helt tilbage til 1979 for at finde et år, hvor Danmark ydede en tilsvarende lille andel af sin rigdom til u-landene. Hidtil har kun Dansk Folkeparti gjort sig til talsmand for en nedskæring til 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI). De konservative vil højst gå ned på 0,8 pct.

Da det beløb, procenten – eller promillerne – beregnes af (BNI), er så stort, er der milliarder gemt i forskellen.

Ved at fortsætte på det lavere niveau i f.eks. fire år, vil den samlede virkning af sparekniven nå op i 2,5 mia. gange fire = 10 milliarder. Det modsvarer ca. 2/3 af et helt års bistand på dagens niveau under SR-regeringen.

Skarpe prioriteringer

Venstre vil til gengæld prioritere bistanden mere. Det hedder herom i partiets finanslovsforslag 2015:

“Når vi fremover skal have en lavere udviklingsbistand, så kræver det samtidig, at vi prioriterer bedre. Lavere udviklingsbistand skal også betyde øget fokus.

I 2014 har Danmark 21 såkaldte prioritetslande i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor Danmark var til stede med et langsigtet perspektiv og betydelige økonomiske ressourcer. 

Det drejer sig bl.a. om så forskellige lande som Indonesien, Vietnam, Pakistan, Bolivia og Tanzania. Det giver en diffus indsats og slører muligheden for at se virkningen af den danske udviklingsbistand. 

Derudover bør det være en prioritet i dansk udviklingsbistand at hjælpe flere flygtninge i nærområdet. Det gælder særligt for vores engagement i det multilaterale samarbejde.

Vores udviklingsbistand skal naturligvis primært anvendes til at skabe langsigtet udvikling men også i forhold til at afhjælpe humanitære katastrofer, som f.eks. konflikterne i Syrien og det nordlige Irak. 

Her kan bedre og mere hjælp til flygtninge f.eks. gennem FN eller EU i nærområderne betyde, at færre midler fra udviklingsbistanden skal anvendes til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Det vil komme verdens fattigste til gavn. 

Venstre ønsker en mere fokuseret udviklingsbistand, der koncentrerer sig der, hvor behovet og fattigdommen er størst. Venstre ønsker derfor, at en større del af Danmarks udviklingsbistand skal gå til fattigdomsbekæmpelse i Afrika”, fremgår det. 

Henter rod i sidste års oplæg

Finanslovsudspillet henviser til Venstres politiske oplæg fra september 2013 om en “Ny Udviklingsbistand: Bedre Fokus – Mere Sammenhæng – Klare Principper”.

De væsentligste initiativer i dette oplæg var:

(Kilde: oplæggets tekst)

* Fastsættelse af den danske udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Det indebærer, at den offentlige økonomi styrkes, samtidig med at det medvirker til at skabe fokus og skarpere prioritering i bistanden. 

* Der skal indføres et frihedsprincip, så fremme af frihedsrettigheder bliver en integreret del af udviklingsbistanden. Uden frihed, ingen holdbar vækst. 

* Udviklingsbistanden skal tilrettelægges, så den anvendes, hvor behovet og potentialet for udvikling er størst. 

* Større fokus på fattigdomsbekæmpelse betyder større fokus på Afrika. Venstre vil gradvis øge andelen, så langt hovedparten af den bilaterale bistand i fremtiden går til verdens fattigste. 

* Udviklingsbistanden skal – hvor det er muligt – anvendes til at fjerne hindringer for vækst i udviklingslandene ved at åbne markeder og understøtte frihandel.

* Der bør i fremtiden opstilles helt konkrete krav til hvert modtagerland, der skal opfyldes inden for en bestemt periode. Hvis kravene ikke opfyldes, kan der som udgangspunkt ikke gennemføres nye initiativer i det pågældende land. 

* Danmark skal fortsat yde en stor del af sin bistand gennem bidrag til multilaterale organisationer som f.eks. FN og EU. 

* Den del af den danske udviklingsbistand, der fordeles af multinationale organisationer, skal løbende evalueres for at sikre, at bistanden anvendes i overensstemmelse med danske prioriteter og værdier. 

* Det er et mål, at andelen af udviklingsbistand, der anvendes til indkvartering af asylansøgere herhjemme, nedbringes gennem øget hjælp til flygtninge i nærområder. Det kan f.eks. ske gennem den multilaterale bistand i EU. 

Venstre vil: 

* Større fokus i udviklingsbistanden, så den målrettes der, hvor behovet er størst. 

* Flere penge til verdens fattigste. Andelen af den bilaterale bistand til Afrika skal gradvist øges, så den i fremtiden udgør langt hovedparten. 

* Udviklingsbistanden skal fremme selvforsørgelse. Derfor skal bistanden i højere grad målrettes til at fjerne hindringerne for vækst gennem f.eks. nedbrydelse af toldbarrierer og bedre ejendomsretlig beskyttelse. 

* Grundskole er ikke nok – heller ikke i Afrika. Derfor skal der afsættes et antal Afrika-stipendier til danske universiteter, der kan gå til de dygtigste afrikanske studerende. 

* En særlig erhvervspulje skal afsættes med henblik på at yde udviklingsbistand, der fremmer dansk erhvervslivs interesser og adgang til nye markeder, når den øvrige udviklingsbistand i højere grad vil blive anvendt til fattigdomsbekæmpelse i Afrika. 

Venstre vil:

* Danmark skal stille klare krav til de lande, der modtager udviklingsbistand. Manglende opfyldelse af kravene skal betyde, at der ikke kan sættes nye projekter i gang i landet. 

* Et nyt ”frihedsprincip” skal fungere som en rettesnor for Danmarks udviklingsbistand. Princippet indebærer, at regeringer kun kan modtage bistand fra Danmark, hvis de overholder de mest basale frihedsrettigheder eller aktivt arbejder for at fremme disse. 

* Noget-for-noget-aftaler kan sikre en løbende opfølgning af effektiviteten af bistanden og desuden fremme incitamentet hos modtagerlandenes regeringer til at gennemføre reformer. 

* Der skal bevares en fleksibilitet i forhold til vores multilaterale engagement, så vi løbende kan flytte støtten derhen, hvor den er mest effektiv, og hvor den er bedst i overensstemmelse med danske prioriteter. 

* Hjælp til flygtninge i nærområder bør være en prioritet i dansk multilateral udviklingsbistand. 

* Danmarks position som et af de få lande, der opfylder FN’s målsætning om at yde bistand svarende til 0,7 pct. af BNI, skal bruges til en aktiv diplomatisk indsats for at få andre velstående lande til også at leve op til deres forpligtelser.

——————

Man kan hente (downloade) hele oplægget fra

http://www.venstre.dk/fileadmin/user_upload/Oplaeg/NY_UDVIKLINGSBISTAND.pdf