Verdens største eftersøgning foregår i Nigeria

gettyimages-1162974248
Indbyggerne i byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria er vant til et stort sikkershedopbud på grund af konflikten med Boko Haram.
Foto: Jean Chung/Getty Images.
Laurits Holdt

17. september 2019

Det er muligvis verdens største eftersøgning, det som Røde Kors siden 2013 har været i gang med i det nordøstlige Nigeria.

I hvert fald har organisationen registreret flere sager om forsvundne personer i Nigeria end i noget andet land.

Indtil videre er 367 forsvundne personer bragt i kontakt med deres familier igen. Det er dog blot et meget lille indhug i en enorm bunke af sager, som er registreret hos Den Internationale Røde Kors Komité og Røde Kors i Nigeria.

22.000. Så mange sager har ICRC om forsvundne personer i det hjørne af det enorme land, som støder op mod Cameroun, Tchad og Niger. Og det er i virkeligheden nok kun toppen af et bjerg af sager om børn og voksne, der savnes af deres familier i konflikten mellem den ekstremistiske bevægelse Boko Haram og regeringsstyrkerne, som i de seneste år har været med til at gøre området til en af verdens værste humanitære katastrofeområder.

Mere end halvdelen af sagerne, knap 60 procent, handler om børn, der er blevet væk fra deres familier eller som er blevet dræbt, uden at deres lig er blevet fundet eller identificeret.

Uvisheden

”Det, der bekymrer mig er, at jeg ikke ved, om han er død eller levende. Jeg ved det simpelthen ikke. Hver gang jeg laver mad til hans søskende, tænker jeg på ham,” siger Falmata Amodu, der er mor til en dreng der forsvandt i 2013, da han var 10 år gammel, til Røde Kors.

”I de tre år vi boede i Maiduguri, var min mand meget fortvivlet og havde tit mareridt. Han skreg hele tiden vores søn navn ’Alkali, Alkali, Alkali’,” fortsætter hun.

”Alle forældres værste mareridt er ikke at vide, hvor deres børn er. Det er den tragiske virkelighed for tusinder af nigerianske forældre og det efterlader dem i en smertelig tilstand af konstant søgen. Folk har ret til at kende deres elskedes skæbne, og der skal i det hele taget gøres mere for at forhindre at familier bliver adskilt,” siger ICRC’s præsident, Peter Maurer.

Boko Haram

De forsvundne er ofte blevet adskilt fra deres familie, mens de flygtede fra et angreb. Andre er blevet tilbageholdt eller kidnappet. Et ekstremt eksempel på det sidste var, da 276 piger og unge kvinder blev kidnappet i medlemmer af Boko Haram-bevægelsen fra en kostskole i byen Chibok i staten Borno, der udgør det nordøstligste hjørne af landet.

Boko Haram er en ekstremistisk bevægelse, der som udgangspunkt forsøger at skabe en islamisk stat i det nordlige Nigeria. Siden 2009 har bevægelsen ført guerillakrig mod regeringsstyrkerne og udført terrorangreb mod både militære og civile mål – for eksempel skoler.

Bevægelsen har spredt sig over grænserne til Niger, Tchad og Cameroun.

Kampene mellem militæret og Boko Haram har sendt omkring to millioner på flugt – nogle i flere omgange.

Civile er blevet krigsmål

Blandt Den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) opgaver er at søge efter forsvundne i væbnede konflikter.

At flere er flygtet både én og flere gange for kampe eller angreb gør det ekstra svært at opspore dem. Dertil kommer at det mange steder i området er for farligt at arbejde for de humanitære organisationer.

En del af eftersøgningen foregår ved, at repræsentanter for Røde Kors går fra dør til dør med billeder af de forsvundne eller går rundt i flygtningelejrene og landsbyerne og simpelthen kalder på dem.

Når mennesker bliver registreret som ”forsvundne” i væbnede konflikter – og i andre typer af katastrofer – så er de ofte døde, men deres lig ikke blevet fundet eller identificeret.

Siden midten af det 20. århundrede er der ifølge International Commission on Missing Persons (ICMP) i gennemsnit blevet dræbt 10 civile for hver soldat eller anden form for kombattant i væbnede konflikter. Til sammenligning anslår ICMP, at der under Første Verdenskrig blev dræbt ni soldater for hver civile der blev dræbt.

Det skyldes blandt andet, at kamppladserne i nutidens væbnede konflikter er flytte ind i byer og beboede områder, og at angreb på civile er blevet et af krigens instrumenter.