International Crisis Group gjorde i december 2021 opmærksom på, at Rusland måske kun var ude på at true sig til indrømmelser i Ukraine, men at man ikke skulle udelukke, at Putin var på vej ud på endnu et militært eventyr.
10 konflikter, vi holdt øje med i 2022
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. En liste, som vi på Globalnyt hvert år tager til os. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2022 var:
- Ukraine ✔️
- Etiopien ✔️
- Afghanistan ✔️
- USA og Kina ✔️
- Iran versus USA og Israel
- Yemen ✔️
- Israel-Palæstina
- Haiti ✔️
- Myanmar ✔️
- Militant islamisme i Afrika
Ingen vil få det ud af konfrontationen, som de ønsker, hed det dengang. Ukraine kan ikke lide Minsk-aftalerne, men Ukraine har selv skrevet under på dem. Putin ønsker sig en føjelig nabo, men det får han ikke. Europa og USA kan ikke afskrække Rusland uden at risikere at eskalere konflikten og heller ikke løse den uden at tage fat på det store spørgsmål om Europas sikkerhed. Og USA’s præsident, Joe Biden, vil så gerne fokusere på Kina, men kan ikke slippe uden om Rusland, skrev Crisis Group.
Konfrontationens manglende logik fik da også stort set alle krigseksperter til at hævde, at der blot var tale om afskrækkelse fra Putins side, og at krig var usandsynligt. Et bluffnummer med musklerne, for at Ukraine skulle bøje nakken.
Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen sagde blandt andet til TV2 den 22 februar, blot et par dage før krigen:
”Jeg tror, at vi, hvad angår krig, kan ånde lettet op… Han (Putin) har været hammersmart. Nu har han stillet 100-150.000 soldater op langs grænsen og gjort os alle sammen bekymrede for, om der ville komme en storkrig. Nu kommer der ikke en krig, og selvom der er sket brud på Folkeretten, er det måske billigt sluppet,” sagde Peter Viggo Jakobsen.”
Alligevel skete det. Natten mellem den 23. og 24. februar 2022 indledte Rusland en militæroffensiv i Ukraine i kampen mod, hvad Putin kaldte for anti-russiske nynazister, som begik folkedrab i den Ukrainske region Donbass.
Hvor står konflikten nu?
Det er nu 10 måneder siden, krigen mellem Rusland og Ukraine begyndte. Den største krig på det europæiske kontinent siden 2. Verdenskrig.
En krig som har slæbt massive død og ødelæggelser med sig. Dødstalsopgørelserne er vidt forskellige, alt efter hvem de kommer fra. Det civile tal lyder på mellem 8.000 til 33.000 ofre. Derudover estimeres det, at op mod 100.000 soldater på hver side har måtte lade livet.
Herudover har Rusland stik imod krigens internationale love, bombet utallige civile områder samt kritisk infrastruktur og benyttet sig af ulovlige våben, såsom klyngebomber.
I skrivende stund forgår krigen primært i den østlige del af Ukraine, men stadig med sporadiske bombeangreb på hovedstaden Kiev samt på infrastruktur.
NATO, EU og G-7 landene forsætter deres indblanding i krigen ved deres støtte til Ukraine. Bare i august 2022 var der ifølge Kiel Instituttet, givet 84,2 milliarder dollar fra 40 lande i finansiel, humanitær og militær bistand til Ukraine. Samtidig har sanktioner fra vesten regnet ned over Rusland.
På den russiske side er Iran blevet beskyldt for at stå som våbendoner og som allieret i en fælles front mod Amerikanske interesser. Iran har selv flere gange afvist at det støtter Rusland, og landets officielle holdning er, at Ukraines territoriale integritet skal respekteres.
Selvom NATO og EU offentligt har ført en streng “no boots on the ground” politik for at undgå eskalering og risikoen for at blive en aktiv part i krigen, så har USA markant øget den hemmelige involvering af specialstyrker og CIA til støtte for Ukrainske styrker.
Derudover har Ukraine aktivt søgt frivillige fra andre lande. Som da Volodymyr Zelenskyy oprettede Ukraines Internationale Legion til Territorialt Forsvar og opfordrede frivillige til at “være med i forsvaret af Ukraine, Europa og verden”. Rusland har derimod modtaget 16.000 frivillige soldater fra Mellemøsten, ifølge den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu.
Hidtil usete internationale konsekvenser
Krigens omfang har spredt sig som en steppebrand af kriser ind over resten af verden.
EU har slukket for den russiske gashane, hvilket har kastet kontinentet ud i en regulær energikrise. Krisen har ført til flere demonstrationer på kontinentet, blandt andet i Tjekkiet og i Tyskland, hvor folk er gået på gaden i et opråb om at droppe sanktionerne mod Rusland.
Krigen i Ukraine har også ført til en international leveomkostningskrise. Det anslås, at 1,6 milliarder mennesker er udsat for mindst én krisens tre dimensioner, som er mad, energi og økonomi. Omkring 1,2 milliarder af dem lever i såkaldte ‘perfekt-storm’-lande, der er alvorligt sårbare over for alle tre dimensioner, skrev FN i en rapport i juni.
Herudover truer krigen med at udløse “hidtil uset bølge” af global sult og fattigdom, siger FN’s generalsekretær António Guterres.
Stigende priser på mad og energi har været med til at efterlade over 80 procent af verdens lande med en inflation på over seks procent. En analyse fra september, vurderet at 101 ud af 198 lande, inklusive Storbritannien og hele Europa, nu har en øget risiko for konflikt og ustabilitet, skrev The Guardian.
Udvikler det sig til en storkrig?
Hvordan slutter denne krig så?
Den offentlige mening i nogle dele af EU er mere og mere modstridende. Der udtrykkes fortsat støtte til Ukraine gennem militær bistand, sideløbende med et ønske om mere diplomati og nogle skridt imod en form for begyndelse på fredsforhandlinger, skriver Carnegie Europe.
Den ukrainske præsident Zelensky sagde, at han var åben over for “ægte fredsforhandlinger” med Rusland efter pres fra vesten, for at signalere parathed til forhandlinger midt i bekymringer om de stigende omkostninger af krigen, skriver The Wall Street Journal.
Zelensky gjorde det klart, at de ukrainske betingelser for forhandlinger omfattede ukrainsk kontrol over dets territorier, kompensation til Ukraine for Ruslands invasion og retsforfølgelse af gerningsmændene for krigsforbrydelser. Nogle betingelser, som det ikke er sandsynligt, Rusland går med til.
Sideløbende med krigen har frygten for en ny verdenskrig ulmet i kulissen. En krig, der kan blive særdeles alvorlig med atommagter på hver side i NATO og Rusland.
I løbet af april fremsatte Putin og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov en række trusler, der hentydede til brugen af atomvåben mod Ukraine og de lande, der støtter Ukraine, og advarede om, at der var en “virkelig” fare.
Joe Biden har sidenhen advaret om et konsekvent svar fra USA, hvis den Putin skulle bruge kernevåben eller andre ikke-konventionelle våben, skriver CNBC.
Selv NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg udtrykte til norsk tv den 9. december sin frygt for en snarlig ny storkrig:
”Jeg frygter, at krigen i Ukraine kommer ud af kontrol og spreder sig til en storkrig mellem NATO og Rusland,” lød det fra Nato’s generalsekretær. “Det er meget alvorligt, og vi er i en skæbnetid for Europa og dermed også Norge. Hvis det går galt, kan det gå grueligt galt,” sagde Stoltenberg.
Stoltenberg mangler dog at tilføje, at der er lav risiko for, at det scenarie bliver til virkelighed, vurderer Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa.
Putin selv, sagde den 7. december at hans militær vil ”forsvare os selv med alle de midler, vi har til rådighed”, men tilføjede ”vi er ikke blevet gale, vi er klar over, hvad atomvåben er”.
Putin tilføjede, at krigen – som han kalder en ‘særlig militær operation’ – kunne blive en ‘lang proces’.