Annan sætter fokus på rohingya-krise i København

rohingya_iom
Forfatter billede

Konflikten i Rakhine kulminerede i august sidste år, da 700.000 etniske rohingyaer blev fordrevet til nabolandet Bangladesh. Fordrivelsen skete umiddelbart efter, at Rakhine-Kommissionen under ledelse af Kofi Annan kom med anbefalinger til at løsne op for konflikten i området.

Medlemmer af kommissionen samt repræsentanter fra FN og regeringen i Myanmar og en række eksperter inden for freds- og forsoningsdagsordenen mødes i København i dag fredag for at drøfte erfaringerne fra kommissionens arbejde, og hvordan man kan få sat skub i implementeringen af dens anbefalinger.

”Etniske spændinger løses ikke med etnisk udrensning. Vejen frem er dialog og støtte til gennemførelse af Rakhine-Kommissionens anbefalinger, ligesom de, der har gjort sig skyldige i overgreb må drages til ansvar. Der er lang vej igen, men Danmark er klar til at støtte regeringen i Myanmar, de internationale partnere og nødhjælpsorganisationerne i at finde bæredygtige løsninger på den langvarige konflikt i Rakhine. Det er en af forudsætningerne for, at de mange flygtninge kan vende hjem til et sikkert liv i værdighed, og at alle befolkningsgrupper i Rakhine kan leve fredeligt sammen,” siger Ulla Tørnæs i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Etnisk udrensning

Et af de få positive fremskridt kom i denne uge, da Myanmars regering, UNHCR og UNDP underskrev en aftale om at styrke grundlaget for frivillig, sikker og værdig tilbagevenden af rohingyaerne fra flygtningelejren i Cox Bazar i Bangladesh til deres hjem i Myanmar.

Det betyder også, at FN’s organisationer for første gang siden konfliktens udbrud får adgang til det nordlige Rakhine.

En tidligere aftale blev indgået mellem regeringerne i Myanmar og Bangladesh for nogle måneder siden, men det har endnu ikke ført til, at noget nævneværdigt antal flygtninge er vendt hjem.

Rakhine-kommissionen blev nedsat af Myanmars politiske leder, Aung San Suu Kyi, i september 2016 med Kofi Annan som kommissionsformand og blev støttet finansielt af blandt andet Danmark.

Formålet med kommissionen var at komme med anbefalinger til Myanmars regering til løsninger på årsagerne til den langvarige konflikt i Myanmars Rakhine-stat.

Umiddelbart efter, at Kommissionen var kommet med sine endelige anbefalinger i august 2017, eskalerede krisen i det nordlige Rakhine, hvilket medførte omfattende ødelæggelser, vold, overgreb og fordrivelse af op imod 700.000 etniske rohingyaer til nabolandet Bangladesh. Overgrebene har modtaget massiv kritik fra det internationale samfund. FN’s generalsekretær har blandt andre beskrevet dem som et klart eksempel på etnisk udrensning.

Lange udsigter

Rakhine-Kommissionens anbefalinger udgør en omfattende plan for fred, udvikling og mellemfolkelig forståelse i Rakhine. Efter flygtningestrømmen til Bangladesh ses implementering af Kommissionens anbefalinger også som en forudsætning for en frivillig, værdig og sikker tilbagevenden af flygtningene til Rakhine.

Udsigterne for implementeringen af Rakhine-Kommissionens anbefalinger og for tilbagevenden af de mange rohingyaer til Myanmar er formentlig lange. Ikke desto mindre er anbefalingerne et afgørende grundlag for en mulig freds- og forsoningsproces i Rakhine – og dermed også for samarbejdet mellem regeringen i Myanmar og det internationale samfund, der bredt har anerkendt anbefalingerne som vejen frem for etablering af fredelig sameksistens og udvikling i staten Rakhine.