Forsigtig optimisme inden Iraks valg

800px-purplefingers_-_iraqi_legislative_election_051215-m-4314o-002
Irakiske vælgere ved valget i 2005, efter Saddam Hussein var væltet.
Foto: U.S. Marine Corps photo by Lance Cpl. Michael J. O'Brien (cc/arkiv)
Forfatter billede

Der er håb for Irak. Særligt i en ny aftale med Saudi-Arabien, der skal fungere som en form for modvægt til den irakiske regerings stærke bånd til Iran.

Det skriver senioranalytiker Elizabeth Dickinson fra International Crisis Group i en analyse af, hvad der er på spil ved lørdagens valg i Irak.

Efter 25 år med et dårligt forhold mellem Irak og Saudi-Arabien er de diplomatiske forbindelser, handel og flere andre områder nu i klar bedring.

Det kom sig af, at den saudiarabiske kong Salman og ikke mindst hans stadig mere indflydelsesrige søn, Mohammed bin Salman, så Irak som et godt sted at starte, hvis man vil forsøge at skubbe Irans voksende indflydelse i regionen lidt tilbage. Og her fandt de en partner i premierminister Haider al-Abadi, skriver Elizabeth Dickinson.

”Han gjorde det klart, at han ikke står til ansvar for nogen udenlandsk regering, om det så er Teheran, Washington, Ankara, eller nu Riyadh.”

Abadis form for irakisk nationalisme tiltalte de saudiske ledere. Og vigtigst af alt: Saudi-Arabien indså, at Iraks shiamuslimer ikke nødvendigvis hælder mod Iran og dets teokratiske form for regering.

Magtfulde shiamilitser

Lørdagens valg er det første i Irak, siden den ekstremistiske bevægelsen Islamisk Stat blev erklæret nedkæmpet i landet.

Premierminister Haider al-Abadi forsøger at bevare sin plads som regeringschef, men bliver udfordret af en tidligere premierminister, Nuri al-Maliki, der kommer fra samme Dawa-parti som Abadi. Også den såkaldte Fatah-alliance, der har bånd til magtfulde shiamilitser, går efter at afsætte ham via valgurnerne.

En af de faktorer, der er gået igen ved de fire valg, Irak har holdt siden 2005, er, at shiaislamistiske partier har vundet valgene, men de har siden skullet gå i koalition med andre partier.

Det er ligeledes en gennemgående ting, at den kandidat, der får flest stemmer, ikke er endt med at blive premierminister, skriver Elizabeth Dickinson.

Lukker grænserne på valgdagen

Ved tidligere valg i Irak har der været relativt høj valgdeltagelse på omkring 60 procent, selv om der har været frygt for vælgernes sikkerhed.

Militante grupper har flere gange truet med at angribe valgsteder og myndigheder, og tusindvis af irakiske soldater er udkommanderet for at sørge for sikkerheden.

Denne gang har Irak lukket sine grænser og sit luftrum i 24 timer i forbindelse med valget lørdag.

Knap 25 millioner irakere er registreret som vælgere.

Og selv om der selvfølgelig er store sikkerhedsudfordringer i Irak – særligt op til valget – er der også grund til optimisme på dette område, mener Elizabeth Dickinson.

”Når man går gennem Bagdad er det vanskeligt at huske på, at for blot et par år siden indtog Islamisk Stat en tredjedel af landets territorium og kom faretruende tæt på hovedstadens byporte. I dag er gaderne uden for Den Grønne Zone sikrere, end de har været længe. Som i trods mod de bomber, der ind imellem rammer, er restauranterne proppede om aftenen. Sydlige byer som Najaf og Basra oplever fornyet interesse fra investorer. Islamisk Stat har stadig stadig lommer i især nord og vest, men generelt er det sikkert at køre næsten hvor som helst hen,” skriver Elizabeth Dickinson.

Læs hele analysen hos International Crisis Group