Grund til bekymring i Benin

beninese_presidential_election_2006_-_pollstation_usaid
Ved de seneste mange valg i Benin har valgdeltagelsen været relativt høj, men denne gang brugte blot 27,1 procent af vælgerne deres stemmeret. Ikke af ligegyldighed, tværtimod.
Foto: USAID (arkiv/CC)
Ane Nordentoft

6. maj 2019

Til parlamentsvalget i vestafrikanske Benin d. 28. april stod valgstederne stort set tomme.

Alt var rigget til og klar til at tage imod de lige knap fem millioner stemmeberettigede beninerne. Med en valgprocent der siden landets overgang til demokrati i 1990 ikke har været under 50 procent, var der god grund til at forvente travlhed. Men den kom bare aldrig.

Da la Cour Constitutionelle – forfatningsdomstolen – offentliggjorde det endelige valgresultatet torsdag d. 2 maj om aftenen, lød meldingen, at blot 27,1 procent havde brugt deres stemmeret for at vælge landets nye 83 parlamentsmedlemmer. Det var en anelse højere end de knap 23 procent, landets valgkommission CENA (La Commission électorale nationale autonome) havde meldt ud et par dage før.

Man kunne blive nervøs for, om beninerne har vendt demokratiet ryggen, men den lave stemmeprocent skal ikke findes i en afvisning af demokratiet. Snarere tværtimod.

Ingen opposition

Den skal findes i et bevist boykot af et valg, der i flertallets øjne kun var demokratisk på papiret.

For på stemmesedlerne havde beninerne ganske vist et valg, men valget stod mellem blot to partier – Le bloc républican og l’Union progressiste – partier, der vel og mærke begge støtter den siddende præsident Patrice Talon, præsident siden 2016.

Alle øvrige partier, inklusiv de store oppositionspartier, blev pillet af valglisterne som følge af en ny lov fra 2018.

Loven havde til formål at luge ud blandt de 250 opstillingsparate partier i det vestafrikanske land med knap 12 millioner indbyggere.

Problemet med for mange partier, der bruger energien på at konkurrere med hinanden frem for at finde sammen i større koalitioner, er velkendt i flere vestafrikanske lande, og de mange partier er forbundet med en masse bøvl og udgifter under valg. Tænk bare på en stemmeseddel med 250 partier og deres kandidater!

Senegal, et andet vestafrikansk land, der ligesom Benin har oplevet fredelige demokratiske overgange, har for nylig også indført en valglov for at mindske antallet af præsidentkandidater, hvilket virkede efter hensigten til det seneste præsidentvalg i februar.

Læs også: Mange udfordringer venter Senegals genvalgte præsident

Talons lov virkede skam også, men lidt for godt vil mange mene. For ingen af oppositionspartier kunne leve op til de nye krav for at blive godkendt til at opstille.

Det har skabt stor frustration blandt oppositionspolitikerne, der ser det som et forsøg på at køre enegang:

“Regeringen, herunder statsoverhovedet, har lavet en personlig fortolkning af loven for at finde faldgruber hos oppositionspartierne og forhindre dem i at få deres kvittering [for at de er godkendte som partier, red.] til at kunne stille op ved parlamentsvalget,” har Eric Houndété sagt til Le Monde.

Han er vicepræsident for Nationalforsamlingen og næstformand i oppositionspartiet FCBE, som altså ikke blev godkendt til at stille op, og som er den tidligere præsident, Thomas Boni Yayis, parti.

”Et statskup gennem valg”

Sammen med tidligere præsident Nicéphore Soglo (præsident fra 1991-1996) har netop Boni Yayi (præsident fra 2006-2016) i kraftige vendinger opfordret Talon til ikke at gennemføre valget, som de har kaldt ”et statskup gennem valg”.

Både de to tidligere præsidenter og oppositionspolitikerne i Benin opfordrede til regulært boykot, og det må man sige, fungerede. Ikke blot oppositionsvælgere, men også tilhængere af Talon holdt sig væk fra valgstederne for at markere deres utilfredshed. En af dem var Wilfrid Pokini fra hovedstaden Porto Novo, der har udtalt til France 24:

”Jeg støtter faktisk præsident Talon, men jeg støtter ikke dette valg – et valg uden opposition, hvad er det? Det her er gået for vidt.”

Den ulmende utilfredshed kulminerede onsdag d. 1. maj, hvor i hundredvis af utilfredse borgere samlede sig foran Boni Yayis hus i det rige kvarter Cadjehoun i landets administrative hovedstad, Cotonou – efter sigende for at beskytte den tidligere præsident mod arrestation og for at demonstrere for Talons afgang. Politiet indfandt sig også, og i løbet af dagen udviklede det sig til voldelige sammenstød, der fortsatte om torsdagen.

Videoer, der cirkulerer online, viser hvordan politiet brugte vandkanoner, tåregas og skød på menneskemængden. Det bekræftes af flere medier.

Der meldes om, at en kvinde har mistet livet som følge af urolighederne, men det er uklart, om der er flere ofte.

Demokrati på tilbagetog

Skyderier på demonstranter. Bål og brand i gaderne.

Hvis man kender til Benin, kan man ikke lade være med at spørge sig selv, hvad pokker det er, der sker.

Når den lille enklave af ro og demokrati, som Benin på mange måder har været, pludselig ser en udvikling som denne, så ér det bekymrende og svært at tolke som andet end et demokrati på tilbagetog med en mand ved magten, der ikke tåler kritik.

Flere medier fortæller, at der i dagene op til valget var et generelt forbud mod demonstrationer, ligesom internetadgangen blev kontrolleret og sporadisk lukket, for på valgdagen totalt at blive lukket ned sammen med sociale medier.

Amnesty International kalder det for et ”åbenlyst brud på ytringsfriheden”.

Disse såkaldte internet black outs bruges da også i stadig stigende grad rundt om på kloden som et effektivt våben til at lukke munden på kritiske røster i samfundet, hvad enten de er menneskerettighedsaktivister, journalister eller bloggere.

Noget kunne tyde på, at præsident Talon har kigget sig grundigt omkring og kopieret, hvad han har set andre statsoverhoveder gøre. Resultatet er bekymrende og et skarpt sving i en autoritær retning, der bør få mange til at holde et vågent øje med udviklingen i det vestafrikanske land i den kommende fremtid.