Rana Plaza styrtede sammen i 2013 og der kostede 1.134 mennesker livet. Det var arbejdere i nogle af de tekstilvirksomheder, som bygningen husede. Flere af virksomhederne producerede tøj til internationale firmaer, herunder også danske.
Han blev dømt for økonomisk kriminalitet i det han ikke kunne gøre rede for, hvor pengene til at bygge Rana Plaza stammede fra. Han vil anke dommen, oplyser hans advokat, som mener at Rana er bliver uretfærdigt behandlet.
Det var sandsynligvis bygningens konstruktion, der fik den til at styrte sammen. Der var f.eks. bygget flere etager på end der var tilladelse til og konstruktionen var ikke stærk nok til at holde til vibrationerne fra maskinerne i tøjfabrikkerne.
Bygningen var begyndt at revne, hvilket fik flere ansatte til at tøve med at gå på arbejde. De blev dog beordret ind i bygningen.
Rana vidste udmærket, hvilken stand bygningen var i, mener myndighederne og derfor er han og 38 andre også anklaget for mord. Hvis han bliver kendt skyldig kan han idømmes dødsstraf.
Katastrofen skabte stor kritik af tekstilvirksomhedernes brug af billige underleverandører. Det fik en række tøjproducenter til at finde sammen med fagforeninger om en aftale om, at fabrikkerne, som leverer tøj til forbrugerne i bl.a. Europa og USA skal inspiceres af uafhængige kontrollører.
Ifølge aftalen skal fabrikker, der ikke lever op til standarderne omkring brand- og bygningssikkerhed lukkes ned mens de bliver ført op til standard.
Aftalen juridisk bindende men det er frivilligt for virksomhedrene om de vil være med i den.
Ifølge Danwatch er flere end 1.800 virksomheder blvet inspiceret i de fire år, som aftalen har fungeret. 78 procent af de registrerede problemer er blevet løst.
