En præsident frem og to tilbage

gettyimages-1286032537
En demonstrant er på gaden i Peurs hovedstand Lima for at protestere mod kongressens mistillidsvotum mod tidligere præsident Vizcarra. "Kongressen, fædrelandets forræder" står der på skiltet.
Foto: Ricardo Moreira/Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

17. november 2020

Fem præsidenter på fem år

10. april 2016: Pedro Pablo Kuczynski vælges som præsident. Han indsættes den 28. juli samme år.

23. marts 2018: Kuczynski træder tilbage efter anklager om stemmekøb, Martin Vizcarra overtager embeddet.

10. november 2020: Kongressen afsætter Vizcarra, og indsætter Manuel Merino som overgangspræsident frem mod præsidentvalget i marts 2021.

15. november 2020: Manuel Merino trækker sig efter massive offentlige protester.

16. november 2020: Kongressen udpeger Francisco Sagasti som ny overgangspræsident.

Marts 2021: Præsidentvalg, hvor Peru i princippet kan få sin femte præsident på fem år.

På sin sjette arbejdsdag trådte Perus overgangs-præsident tilbage. Mindre end en uge forinden havde Manuel Merino siddet i spidsen for den peruvianske kongres, der tirsdag den 10. november afsatte den daværende præsident, Martin Vizcarra, efter anklager om korruption i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter.

Egentlig skulle Manuel Merino have siddet på posten indtil præsidentvalget, der efter planen skal finde sted i april 2021, men den udpegede præsident mødte fra begyndelsen massiv modstand og protest fra den peruvianske befolkning og prominente politiske og sociale ledere, der ikke accepterede ham som landets leder.

På sjettedagen efter hans indsættelse sivede resten af Merinos støtter, og selv kongressen, der selv havde udpeget ham, opfordrede ham til at træde tilbage. Det efterkom Merino, der søndag aften annoncerede beslutningen i en videobesked.

Politisk blindgyde
Efter 24 timer uden statsoverhoved, udpegede den voldsomt upopulære kongres mandag den 16. november, Francisco Sagasti som ny midlertidig præsident. Til valget i marts kan Peru altså potentielt få sin femte præsident på lige så mange år.

Kaosset understreger det faktum, at landet rent politisk står i en blindgyde. 

”Merinos opsigelse er bare begyndelsen på enden af Perus politiske krise,” spår peruvianske Denisse Rodríguez-Olivari, der er forsker i statskundskab ved Humboldt Universitet i Berlin, til The New York Times.

Læs også: Midt under pandemien viser Perus politiske system også tegn på sygdom

Da Martin Vizcarra, der er populær blandt peruvianerne, overtog embedet i marts 2018, var det, fordi hans forgænger trådte tilbage efter beskyldninger om stemmekøb – Vizcarra selv overlevede for bare to måneder siden et andet forsøg fra kongressens side på at vippe ham af pinden, og mange opfatter afsættelsen af ham som et kup.

Efter en uge med voldelige protester og anklager om massiv politivold er udpegelsen af Sagasti et forsøg på at dæmpe gemytterne. Sagastis parti stemte nemlig som det eneste parti mod kongressens mistillidsvotum.

Men det er ingen let opgave, Sagasti står overfor.

Peru landet kæmper med en elendig økonomi og har været hårdt ramt af Covid-19; antallet af smittede nærmer sig 1 million, og over 35.000 har mistet livet.

Det gør Peru til det land i Sydamerika, hvor flest mennesker er døde som følge af virusset set i forhold til befolkningens størrelse.