Kampe fortsætter, og civilbefolkningen lider i Myanmar

Pårørende venter foran Insein-fænglset i Myanmar den 19. oktober, hvor juntaen har annonceret, at 5.600 fanger vil blive frigivet.
Foto: Santosh Krl/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Laurits Holdt

9. november 2021

For et år siden, den 8. november 2020, gennemførte Myanmar et demokratisk valg, der fornyede det tidligere menneskerettighedsikon, Aung Sang Suu Kyis mandat. Alt tydede på, at landets rejse fra militærdiktatur mod demokrati langt hen ad vejen var godt undervejs.

Så kom militærkuppet den 1. februar, hvor Suu Kyi og hendes regering blev afsat, og siden har nyhederne fra det asiatiske land budt på elendighed og overgreb.

Organisationen Assistance Association for Political Prisoners overvåger situationen i landet siden kuppet, og på årsdagen for valget havde 1.244 mennesker mistet livet.

Denne artikel forsøger at samle op på, hvor landet står nu.

Fødevareusikkerheden stiger
Siden 1. februar er volden taget til, og både det politiske og civile rum er militariseret, hvilket går stærkt ud over de civile. Som følge af kuppet er 200.000 mennesker blevet fordrevet internt i Myanmar, og to millioner mennesker har brug for humanitær hjælp, skriver ACAPS, en uafhængig humanitær informationsside, der vurderer krisen som værende alvorlig med en score på fire ud af fem.

”Adgang til beskyttelse er et centralt problem i hele Myanmar da væbnet konflikt og krænkelser af den humanitære folkeret begået af militæret og forskellige væbnede grupper fortsat rammer civile. Adgangen til basale tjenester er begrænset og folks levebrød er truet af konflikter og manglende økonomiske muligheder,” skriver ACAPS.

Det forfulgte muslimske mindretal, rohingyaerne, der under Suu Kyi blev udsat for massiv fordrivelse, og som fortsat nægtes statsborgerskab, er særligt udsatte.

Landets stigende priser påvirker også landbrugssektoren og dermed fødevaresikkerheden, der falder, samtidig med at den generelle fattigdom stiger. Og så længe landet er politisk ustabilt, er der ingen udsigt til, at det ændrer sig.

Det er ikke bare adgang til mad, der er et problem. Også adgang til internet, sundhedsydelser, uddannelse og banker er begrænset, og situationen forværres for hver dag, der går.

Systematisk tortur
Samtidig fortsætter kampene mellem militærets styrker og modstandsgrupper, der støtter den eksilerede regering, som i september opfordrede til væbnet kamp mod militæret.

Læs også: Myanmars eksilregering kalder til folkelig kamp mod militærjunta

Militæret angriber fortsat civilbefolkningen, blandt andet ved at sætte ild på hele landsbyer. I slutningen af oktober brændte mindst 100 huse i landsbyen Thantlang herunder den internationale organisation Save the Childrens kontor i byen.

Nyhedsbureauet AP udgav i slutningen af oktober en undersøgelse, der påviser, at militærets anvendelse af tortur mod mistænkte foregår systematisk på tværs af hele landet. Bureauet afdækker brutale overgreb, der ikke kun finder sted i fængsler og på politistationer, men også i de offentlige bygninger, der er inddraget som forhørslokaler.

Om de tilbageholdte skriver AP:

”Fangerne kom fra alle hjørner af landet og fra forskellige etniske grupper, og omfattede alt fra en 16-årig pige til munke. Nogle blev tilbageholdt for at protestere mod militæret, andre uden nogen oplagt grund. Flere militære enheder og politi var involveret i afhøringerne, deres torturmetoder var ensartede i hele Myanmar.”

Pr. 8 november opgjorde Assistance Association for Political Prisoners, at i alt 9.907 myanmarere har været anholdt siden 1. februar.

Efter pres fra den asiatiske statssammenslutning ASEAN – Association of Southeast Asian Nations – gav militæret i midten af oktober amnesti 5.600 fanger eller eftersøgte for anti-kupprotester. Flere aktivister betegnede ifølge Reuters benådningen som et strategisik træk fra militæret i et forsøg på at rense sit nationale omdømme, efter ASEAN havde ekskluderet junta-chefen fra sammenslutnings topmøde i oktober. 

Assistance Association for Political Prisoners oplyste desuden Reuters om, at omkring 40 personer blev arresteret igen, umiddelbart efter de var sat på fri fod.

Overgreb på pressefriheden
Også landets mediestand og journalister er hårdt presset af militærstyret.

I slutningen af oktober anklagede juntaen seks journalister under landets anti-terrorlovgivning – fem af dem, alle ansat på mediet Zeyar Times, er anklaget under den strengeste paragraf, der kan føre til fængselsstraf på livstid.

Danny Fenster, amerikansk journalist og ansvarshavende redaktør på det uafhængige medie Frontier, har været anholdt siden slutningen af maj og blev for nylig nægtet løsladelse mod kaution, samtidig med en ny anklage blev rettet imod ham, skriver CNN.