Mange meldes dræbt i uro i Etiopien

Grynede mobiloptagelser viser billeder af nogle af de mange demonstranter i Oromia-regionen.
Foto: screenshot fra Al Jazeera/ Youtube
Forfatter billede

Menneskeretsgrupper og oppositionen i Etiopien melder om mindst 50 dræbte, efter etiopisk politi i weekenden slog hårdt ned på demonstrationer mod regimet.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen affyrede politiet skarpe skud mod demonstranterne og dræbte mindst 37 mennesker to forskellige steder i Amhara-regionen. Snesevis af andre er dræbt i Oromia-regionen, oplyser Amnesty International.

Protesterne er også nået til hovedstaden, Addis Ababa, men her meldes der ikke om omkomne.

Sammenligner med Syrien

En aktivist fra regionen Oromia sammenligner over for tv-stationen Al Jazeera med situationen i Syrien, fordi tigrinerne, der kun udgør 6-7 procent af befolkningen, dominerer regeringen.

Det er som alawitternes mindretalsstyre i Syrien under præsident Bashar al-Assad.

De store grupper i Amhara og Oromia føler sig sat udenfor politisk indflydelse og mener, at de er marginaliseret økonomisk.

Hassen Hussein, en aktivist i Oromia, siger til Al Jazeera, at han forventer, at protesterne vil fortsætte.