Udvikling uden kultur

through_the_looking_glass_nmcb5_experiences_african_culture_111001-f-ue958-413_wiki
I Danmark har CKU haft til opgave at styrke befolkningens viden om og kendskab til kunst og kultur fra verden uden for vesten. Men fra årsskiftet drejer CKU nøglen om.
Foto: Wikipedia (arkivfoto)
Ane Nordentoft

9. september 2016

Hvis Danmarks nye udviklingsstrategi, Verden 2030, som forventet bliver vedtaget i løbet af efteråret, vil kulturen være fuldstændig fraværende. Det gør en artikel fra Altinget d.8. september opmærksom på.

På en konference i sidste uge sagde udenrigsminister Kristian Jensen (V) ellers, at kulturen er gennemgående i måden Danmark fører udviklingspolitik på. Han kom med det eksempel, at når Danmark arbejder for at opbygge civilsamfund, så drejer det sig i bund og grund om at oprette en stærk kultur for netop civilsamfund, demokrati og ytringsfrihed.

Han nævnte også, at det for Danmark er et vigtigt diplomatisk redskab at støtte kunstnere, der gennem deres værker går i rette med staten eller magthavere, fordi det sender et klart signal om, hvor Danmark står – og hvilken retning, Danmark gerne ser det pågældende land bevæge sig i.

Måske ingen overraskelse

Sidste efterår blev budgettet til udviklingsbistand generelt skåret væsentlig ned, og støtten til Center for Kultur og Udvikling (CKU) blev helt sløjfet. CKU har ellers netop haft fokus på at ”styrke demokratisering, antiradikalisering, forsoning i konfliktramte områder samt bidrage til vækst og jobskabelse inden for kreative og kulturelle industrier”, som det hedder på centerets hjemmeside.

I Danmark har CKU haft til opgave at styrke befolkningens viden om og kendskab til kunst og kultur fra verden uden for vesten.

Men fra årsskiftet drejer CKU altså nøglen om.

Set i det lys, er det måske ingen overraskelse, at regeringen vælger at neddrosle prioriteringen af kultur i udviklingsstrategien. Eller rettere: Skrive kulturen helt ud.

Udenrigsministeriets hjemmeside, at ordet ’kultur’ slet ikke indgår.

Kun på side 26 i forbindelse med kvinder og pigers rettigheder hedder det: “Alle skal have lige ret til at bidrage til og deltage i det politiske liv, i den økonomiske udvikling og i et samfunds sociale og kulturelle liv.”