Løfter om milliarder i støtte på forum for Afrikas grønne “revolution”

travel-africa-nature-green-water-kenya-waterfall-2110743
Thomas Jazrawi

Der var stormøde med grøn dagsorden, da ledere fra adskillige afrikanske lande mødtes i den ivorianske kystby Abidjan.

Her foregik det 7. træf i "Africas Green Revolution Forum". Temaet var at styrke Afrikas vej mod velstand. "Accelerating Africa's Path to Prosperity: Growing Inclusive Economies and Jobs through Agriculture", lyder den fulde undertitel. 

Den afsluttende erklæring nævner flere store donationer fra samarbejdspartnere. 

EU underskrev et nyt initiativ om udvikling på kontinentet til en værdi af 1,5 milliarder dollar (knap 10 milliarder danske kroner).

Tyskland gav et løfte om ligeledes 1,5 milliarder dollar i investeringer i landbrug under programmet "One World No Hunger". 

Der var også gyldne løfter fra Bill and Melinda Gates Foundation og Rockefeller Foundation.

Nationerne vurderede på topmødet fremskridt i forhold til de ni målsætninger, der blev sat i samme forum for et år siden. 

De kan læses i sluterklæringen fra forrige møde, kaldet Nairobi Communique, her: 

https://www.agrf.org/the-nairobi-communique/ 

The Abidjan Communiqué, slutdokument fra årets begivenheden, kan læses i nedenstående link.