”Et stort tab”: Flertallet af udviklingsordførere ryger ud af Folketinget

De to markante udviklingsordførere Christian Juhl fra Enhedslisten og Katarina Ammitzbøll fra De Konservative er ikke at finde i det nyvalgte Folketing. Juhl stillede ikke op og Ammitzbøll blev ikke genvalgt.


Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Laurits Holdt

3. november 2022

Det netop afsluttede Folketingsvalg bliver allerede kaldt skelsættende af flere årsager. To nye partier kom ind, flere af de gamle partier fik et skidt valg, og en del kendte folketingsmedlemmer blev ikke genvalgt.

Også i forhold til udviklingspolitikken kan valget vise sig skelsættende, for en lang række partiers udviklingsordførere kommer ikke til at være en del af det nye Folketing.

Det gælder Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti, Anne Sophie Callesen fra Radikale Venstre, Daniel Toft Jakobsen fra Socialdemokratiet, Rasmus Nordqvist fra SF som alle ikke blev genvalgt. Og så gælder det Christian Juhl fra enhedslisten, som ikke stillede op.

Venstres udviklingsordfører, Karen Ellemann og Alternativets udviklingsordfører, Torsten Gejl, blev begge genvalgt.

Et stort tab

Udviklingen bekymrer flere organisationer.

”Det er klart, at det er et stort tab for udviklingspolitikken, at stort set alle de aktive udviklingsordførere ikke er der i det nye Folketing,” lyder det fra Thomas Ravn Pedersen, som er formand for Timbuktu Fonden, som har til formål at rette fokus mod udviklingspolitikken og -samarbejdet.

”Der er meget erfaring som her går tabt, og der ryger noget kontinuitet. Det var jo en flok, som lavede et meget bredt forlig om den nye udviklingspolitiske strategi. Når mange af dem nu stopper, er der risiko for, at der ikke er helt det samme ejerskab blandt partierne fremover. Det er ærgerligt. Jeg kan ikke huske, at det tidligere er sket, at det her fagpolitiske område er blevet ramt så hårdt ved et valg.”

Lars Koch, generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, kalder det også et tab:

”Vi har haft en rigtig dygtig gruppe af udviklingsordførere, som har haft et godt samspil med ministeren og med civilsamfundsorganisationerne. Det er noget, der skal bygges op forfra.”

Samarbejdet på tværs af partiskellene, er noget af det, som Thomas Ravn-Pedersen vil huske.

”Man kunne mærke respekten mellem både Karen Ellemann (V), Christian Juhl (EL) og Katarina Ammitzbøll (K). De ville noget med det her område, og der var et arbejdsfællesskab,” siger han og fremhæver parløbet mellem de konservatives Katarina Ammitzbøll og Enhedslistens Christian Juhl, som noget helt særligt:

”Før de gjorde det, tror jeg ikke, det nogensinde er sket, at Enhedslisten og Konservative i fællesskab har indkaldt en minister i samråd. Det var efter de havde fundet hinanden rigtig godt i arbejdet med udviklingsstrategien og i det daglige arbejde på området. De delte også en frustration over ikke at blive taget ordentlig med som udviklingsordførere, da den nuværende strategi for udviklingspolitikken skulle føres ud i livet.”

Også Lars Koch har roser til Katarina Ammitzbøll.

”Hun udmærker sig ved at være en af de mest vidende personer vi har haft omkring udviklingsbistand i Folketinget i mange år. Hun havde konkret og stærk erfaring fra at arbejde med globalt udvikling. Det har været en kæmpe gave til området, at hun har deltaget,” lyder det fra ham.

De skal klædes på”

Når de nye udviklingsordførere er på plads er det vigtigt, at de bliver klædt ordentligt på, siger Betina Gollander-Jensen, generalsekretær i Mission Øst. Hvis det ikke sker, kan der opstå et tomrum efter de afgåede ordførere, mener hun.

”Det vigtige er, at der kommer nogen ind, som virkelig kan lide emnet. Nogen, som forstår civilsamfundets rolle, FN’s og andre aktørers roller i det store setup. Og der må de for en stund lægge deres politiske præferencer og uenigheder til side. Langt hen ad vejen er det jo også sådan, det er i det daglige arbejde,” siger hun.

Udviklingspolitik er storpolitik”

Midt i tristheden over at skulle sige farvel til ordførere, som var inde i stoffet, er der også glæde over nogle af de nyvalgte folketingsmedlemmer.

Thomas Ravn-Pedersen fremhæver Trine Pertou Mach, der er valgt ind for Enhedslisten. Hun er til daglig politik- og pressechef i Oxfam IBIS og har tidligere arbejdet i Mellemfolkeligt Samvirke i mere end ti år. Og så sad hun i Folketinget for SF i 2009, 2011 og i 2013 til 2015.

Han fremhæver også tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, der er valgt ind for de radikale og Mette Gjerskov, som blev genvalgt for Socialdemokratiet og har været aktiv i Folketingets tværpolitiske netværk for Verdensmålene, 2030-netværket, og for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Lars Koch kommer med en lynanalyse af, hvorfor så mange udviklingsordførere ikke blev genvalgt:

”Jeg tror, det hænger sammen med, at det ikke er den mest prestigefyldte ordførerpost, og at den derfor ofte går til personer længere nede i partihierarkierne.”

Men sådan behøver det ikke være, mener han. For udviklingspolitik handler for det første om en hel del milliarder kroner. Det er storpolitik for en småstat og en integreret del af den måde, et lille land som Danmark navigerer i en stor globaliseret verden, siger han.

”Hvis vi vil noget på klimaområdet, sikkerhed og ulighed, så er det udviklingspolitikken, det handler om,” lyder salgstalen til Folketingsgrupperne, der snart skal fordele udvalgsposterne.