Tanzania blir 50 år (2): Hjerteligt til lykke, men det kan ikke blive ved

Jesper Søe

4. december 2011

Der var omkring 10 millioner tanzanianere i 1961. I dag er der over 46 millioner og væksten er på langt over 1 million mennesker om året. Af Knud Vilby Journalist, forfatter og debattør Verdensbanken og FNs Udviklingsprogram (UNDP) er lidt uenige om den årlige befolkningstilvækst. Verdensbanken siger 2,9 procent, mens UNDP siger 3,2 pct. Under alle omstændigheder peger tallene på en hastig yderligere fordobling af antallet af tanzanianere. Seneste Human Development Report forudser, at der vil være 82 millioner tanzanianere i 2030. Det er næsten 2 millioner mere hvert år fra i dag. Og 2030 er snart. Antallet af fødsler pr. kvinde er stadig på mellem 5 og 6. Da jeg i 2005 interviewede professor Mwesiga Baregu på Universitetet i Dar es Salaam, stillede han det retoriske spørgsmål: ”Vil vi om 15-20 år være nødt til at indhegne hele hovedstadsområdet for at beskytte det mod indvandring? Det bliver utroligt vanskeligt at bremse flodbølgen af mennesker fra landområderne til Dar es Salaam, hvis denne udvikling fortsætter”. Flodbølgen bliver større i de kommende år. En årlig national tilvækst på 3 procent giver en langt større tilvækst i byerne. Hvad skal det ende med? Også mange gode tegn Det går jo ellers meget godt i Tanzania. Der er en årlig økonomisk vækst på 6-7 pct., bl.a. støttet af stigende råvarepriser og af Tanzanias guld, men der er heldigvis også andre eksportvarer. Tanzania kan stadig bryste sig af at være et af Afrikas fredeligste lande. Trods mere end 100 etniske grupper og en vis spænding mellem kristne og muslimer har der kun været få rigtigt alvorlige konflikter. Sådan er det stadig. Set med økonom-øjne er Tanzania et stabilt, relativt demokratisk land med økonomiske vækstrater langt over det internationale gennemsnit. Det går altså sådan set rigtig godt. Også selv om landbrugets produktivitet er elendig. Og selv om arbejdsløsheden er skyhøj, og millioner af unge er næsten uden fremtidsudsigter På under 10 år er det lykkedes at bringe antallet af mennesker under Tanzanias fattigdomsgrænse ned fra 36 til 33 procent, men i samme periode er der blevet så mange flere tanzanianere, at det samlede antal fattige alligevel er steget. Og sådan ser det ud til at blive ved. Stadig mere knappe ressurcer Tanzania har engang haft rigelig plads til både dyr og mennesker, og der er da dele af landet, der stadig kan rumme mange flere. Men allerede for omkring 10 år siden fastslog landbrugsministeriet, at 19 af de 21 fastlandsregioner lider af alvorlig jorderosion, og at der var risiko for egentlig ørkendannelse. Der er slagsmål om vandressourcerne, for der er brug for vand både til mennesker og dyr og til vandbaseret elektricitet og til kunstvanding, og til flamingoerne i søer med stadig mindre overflade og mere forurening. Verdensbanken fortæller, at de årlige ferskvandsressourcer pr. indbygger i Tanzania er på godt 2.000 kubikmeter, og det er kun under halvdelen af gennemsnittet for landene syd for Sahara. Der er altså grund til at passe godt på vandet og til at arbejde med både høst af vand og beskyttelse af alle former for ferskvand. Alligevel satser Tanzania på massiv vækst i kunstvandede områder. Jeg er ikke den, der skal sige, at det er uforsvarligt eller umuligt, for der ligger en japansk undersøgelse, der siger at det er muligt. Men jeg tør godt hævde, at det bliver rigtig rigtig svært, og at knaphed på rent og godt vand vil være et stadig tilbagevendende og voksende problem. Skovene forsvinder Der er andre former for slid, når et lands folketal vokser som Tanzania. Stadig ifølge Verdensbanken har der været en årlig afskovning på i gennemsnit 0,7 pct. over de sidste 20 år. Det lyder jo ikke af så meget, men betyder alligevel at op mod 1/5 af skovarealet er væk i løbet af meget få år. Den gennemsnitlige afskovning i Afrika Syd for Sahara er kun på 0,3 pct. om året. Igen hvis man skal tro Verdensbanken. Jeg kan rigtigt godt lide Tanzania, og det har jeg kunnet, siden jeg var der første gang i 1969. Jeg har fulgt op- og nedturene og de lange temmelig lige stræk. Det har været spændende, og der har været mange gode historier. Nu fylder Tanzania så 50 år, og vi skal sige til lykke. Det gør jeg også – og meget gerne. Men jeg siger også, at det ikke kan fortsætte på denne måde. Børnenes fremtid Engang for 25 år siden sad vi nogle stykker i en landsby mange hundrede kilometer fra kysten. Vi sad med nogle forældre og et hav af børn. Hvad skal børnene lave, når de vokser op, spurgte vi forældrene. Dyrke jorden, sagde de. Hvor, spurgte vi, for landsbyen havde ikke mere jord. Forældrene pegede over bakkedrag mod en fjern horisont og forklarede, at der altid er jord et eller andet sted. Og det var der jo. Måske. Men det bliver ikke ved, og prisen er høj. Så hjertelig til lykke. Men det er alvor, at det ikke kan blive ved. Og det bliver svært at bygge hegnene om byerne høje nok, hvis det alligevel gør. ————– KNUD VILBY (69) har som journalist og forfatter arbejdet med udviklings-, miljø- og fattigdomsproblemer i over 40 år.. Han var chefredaktør på dagbladet Information 1972-79 og formand for Den Danske UNESCO Nationalkommission 1979-87. Formand for Mellemfolkeligt Samvirke 1991-97. Medlem af U-landsstyrelsen, som rådgiver ministeren og tager stilling til større bevillinger, 1992-98. Fra 2005 medlem af Folkekirkens Nødhjælps styrelse. Siden 2007 formand for Socialpolitisk Forening. Vilbys forfatterskab er omfattende og tæller en perlerække af bøger og skrifter om udviklingskontinenterne. Om Tanzania har han bl.a. skrevet “Tanzania fra drøm til virkelighed”, Mellemfolkeligt Samvirke 1988, og “Uafhængig – afrikanske udfordringer” – Beretninger fra Tanzania, en andengenerations-nation i en globaliseret verden. Forlaget Per Kofod 2005. Engelsk udgave 2007 – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-03-09/bog-om-tanzania-af-knud-vilby-distribueres-til-det Han er tillige en meget værdsat blogger her på U-landsnyt.dk – se f.eks. http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/afrikas-smabonder-er-fornuftige-folk