Rwanda sponsor for kendt engelsk fodboldklub

rwanda_pix
Fodboldklubben Arsenals nye spillertrøjer med Visit Rwanda som "ærmepartner".
Foto: Arsenal.com
Laurits Holdt

Spillerne i den engelske fodboldklub Arsenal skal i de kommende tre år reklamere for Rwanda. Det sker ved, at alle spillertrøjerne får et “Visit Rwanda” på venstre ærme, skriver den rwandiske avis New Times.

Aftalen gælder både klubbens herre- og damehold samt under-23-holdet.

Som en del af aftalen mellem klubben og landet skal Arsenals spillere besøge Rwanda og klubbens trænere skal deltage i træningslejre for unge i Rwanda, skriver avisen.

Turisme er den vigtigste kilde til indtjening af udenlandsk valuta i Rwanda. I 2017 besøgte 1,3 millioner udlændinge landet og det gav arbejde til 90.000 mennekser, skriver avisen.

Der foreligger ingen oplysninger om de økonomiske aspekter af aftalen.