Marokko slår hårdt ned på flygtninge

marok_ceuta
Ved grænsehegnet mellem Marokko og Ceuta har flygtninge og migranter efterladt grene, der har været brugt som stiger.
Foto: Noborder Network (CC)
Forfatter billede

I det nordlige Marokko, bag det høje grænsehegn der adskiller den spanske enklave Ceuta fra det nordafrikanske fastland, gemmer flygtninge og migranter sig, mens de venter på at få held med at komme til Spanien.

Ingen kender det reelle tal, men hjælpearbejdere mener, at der er tusindvis af mennesker, fortrinsvis fra lande som Guinea, Elfenbenskysten, Mali, Gambia og Burkina Faso. De gemmer sig i bjergene, mens de venter på en chance for at krydse grænsen, skriver IPS.

Melilla og Ceuta på det afrikanske fastland udgør en del af Spaniens og EU’s ydre grænse. Den er omgivet af et 11 kilometer langt dobbelthegn, som nogle steder er seks meter højt og toppet med pigtråd.

Ceuta er en af de ruter, afrikanske migranter og flygtninge vælger i forsøget på at komme til EU.

Flygtningelejre brændes ned

For tre år siden bad Spanien de marokkanske myndigheder om at øge indsatsen for at kontrollere flygtningestrømmene, og siden da har landene samarbejdet om at stoppe indrejsen i Europa.

Og marokkansk politi har taget hårdhændede metoder i brug.

Flygtningenes lejre bliver brændt ned, hvis politiet finder dem. Og når betjente med jævne mellemrum bliver sendt op i bjergene for at gennemsøge terrænet og finde de migranter, der gemmer sig, bliver de formastelige anholdt og sigtet for ulovlig indrejse i Marokko.

Den hidtil voldsomste politiaktion fandt sted sidste år, hvor en teltlejr i Gurugu-bjergene udenfor Melilla blev brændt ned af marokkansk politi.

Fem flygtninge døde, 40 andre blev kvæstet og 400 blev tvunget ud i ørkenen på grænsen til Algeriet. Både de 40 kvæstede og de 400 fordrevne blev overladt til deres egen skæbne, har flygtninge fortalt.

Kritik af Spaniens migrationspolitik

Rettighedsgrupper er stærkt kritiske over for de metoder, de marokkanske myndigheder tager i anvendelse for at holde flygtningene væk fra Spanien og Europa.

De er ligeledes kritiske over for den sikkerhedslov, Spanien har indført i år, og som i strid med folkeretten tillader myndigheder at afvise migranter, der bliver pågrebet når de illegalt rejser ind i de spanske enklaver i Nordafrika.

I maj offentliggjorde den spanske ngo CEAR rapporten ”Refugee Persons in Spain and Europe”, der retter en stærk kritik mod, at migranter fra landene syd for Sahara forhindres i at søge asyl i Spanien, selv hvis de kommer fra konfliktramte lande som Mali, Somalia eller DRCongo.

CEAR skriver i sin rapport, at de asylansøgere, der formår at komme ind i Ceuta eller Melilla, ikke har lov at forlade de spanske enklaver, mens deres sager behandles. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afrikanske asylansøgere er halvandet år, mens den for syriske flygtninge kun er to måneder.

Rapporten fra CEAR er kun et eksempel ud af mange på den kritik, der på det seneste er rettet mod den spanske regerings migrationspolitik, skriver IPS.