Internationalt sindet konservativ fylder rundt

Forfatter billede

Fødselarens liv har været kendetegnet af stort engagement i samfundsforhold, politik, kunst og kultur. 

Efter at have været aktiv i kommmunalpolitik i 30 år som konservativt medlem af byrådet i Kgs. Lyngby i det nordlige København, heraf de otte år som borgmester, trak han sig i 2012 fra byrådet. Det skete efter, at han var kuppet væk fra borgmesterposten ovenpå kommunalvalget i 2009 af en Venstremand.

I dag arbejder han med demokratistøtteprojekter i udviklingslande, især i Tanzania, som er det u-land, Danmark har givet suverænt mest bistand. 

Aagaard-Svendsen bestyrer et samarbejdsprojekt mellem de danske konservative og et af Tanzanias førende oppositionspartier Chama Cha Demokrasia Na Maendeleo (CHADEMA). Projektet løber fra 2013 til 2017 og søger at styrke unge og kvinder i det store østafrikanske lands nationale politik ved at bistå ungdomsfløjen og kvinderne i CHADEMA.

Pengene hertil kommer fra Danida og kanaliseres via “Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD), som bl.a. tager hånd om samarbejder mellem danske politiske partier og deres søsterpartier i 3. Verdens-lande. CHADEMA er et centrum-højre parti. Mere om DIPD her.

CHADEMA deltog i præsidentvalget i Tanzania i 2015, hvor partiets fælleskandidat sammen med tre andre partier, Edward Lowassa, imidlertid tabte klart. Han havde som landets premierminister (2006-2008) været i søgelyset under en større korruptionsskandale. Se også Wikipedia-opslag om Edward Lowassa.

Se tillige Aagaard-Svendsens artikel om valget i Tanzania i 2015 på DPID’s hjemmeside

Rolf Aagaard-Svendsen er formand for sit partis internationale udvalg, og bestyrelsesmedlem for de konservative i “Institut for Flerpartisamarbejde”, hvor flertallet i bestyrelsen er politisk indsat.

Privat er han gift med Birgit. Parret har to voksne døtre. Se hans LinkedIn-profil her