Gå til hovedindhold

Mobile menu

Ny podcast om Tanzania og ”Liberty”

Lyt til den seneste podcast fra Udenrigsministeriet, som tager fat i emnet "Tanzania 30-40 år efter Jakob Ejersbos ’Liberty’ ” - denne gang med ambassadør Einar H. Jensen.

DR

Tanzania er det største modtagerland af dansk udviklingsbistand gennem årene.

I Danmark kom der for nyligt for alvor fokus på den danske bistand til Tanzania for 30-40 år siden, da DR sendte serien ”Liberty” baseret på Jakob Ejersbos bog af samme navn.

TV-serien fremviser en pallette af mislykkede andelsprojekter, tabsgivende savværker, private sundhedsklinikker i baghaven med meget mere.

Mange danskere har efterfølgende spurgt, om vi stadig skal give bistand til Tanzania.

"Ja, det skal vi", svarer Danmarks ambassadør i Tanzania, Einar H. Jensen, og begrunder hvorfor i den seneste podcast i Udenrigsministeriets podcast-serie.

Du finder udsendelsen her:

Som podcast til din iPhone
På Soundcloud
På Spreaker

Læs mere om podcasts fra Udenrigsministeriet